Uge 5 2021 Udredningsforløb for børn 7 - 17 år med synsnedsættelse eller blindhed og yderligere funktionsnedsættelser og deres forældre

Dato
Uge 5, 2021 mandag den 1. til fredag den 5. februar 2021

Hvem henvender forløbet sig til?
Forældre og deres børn/unge 7-17 år med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser, med CVI (hjernebetinget synsnedsættelse) eller andre synsdiagnoser. Støttepersoner kan deltage med skriftligt forældresamtykke.

Mål med forløbet
En udredning og en udviklingsbeskrivelse til det videre arbejde med barnet/den unge.

Det forventes, at barnet/den unge får:

  • oplevelser og erfaringer, der fremmer elevens synsmæssige opmærksomhed.
  • afprøvet alternativ kommunikation.
  • mulighed for samvær og relationer til andre børn/unge.

Det forventes, at forældrene får:

  • viden om barnet/den unges generelle udvikling og funktionelle syn.
  • viden om barnet/den unges synsmæssige ressourcer og udfordringer og hvordan synet påvirker barnet/den unge.
  • viden om synskompenserende materialer, hjælpemidler mv.
  • tværfaglig rådgivning, praktiske handleforslag og hjælpemidler.
  • konkrete forslag til at støtte udvikling, trivsel og læring.
  • samvær, netværksdannelse og gensidig inspiration med ligesindede forældre.

Det forventes, at synskonsulenter og fagprofessionelle får:

  • som ovenfor.
  • konkrete forslag til at arbejde videre ift. trivsel, udvikling og læring i skole/institution.

Forløbets indhold
Alt efter elevernes alder og udviklingsniveau arbejdes med følgende emner:

  • Funktionelt syn, synsudvikling, synsstimulation og synsforståelse.
  • Anvendelse af IT, PC, tablet.
  • Sansemotorik.
  • Orientering og mobility.
  • Alternativ kommunikation – Aktiv læring og leg.
  • Udvikling, kontakt, samvær, motivation og læring.

Oplægsholderne kan være synskonsulent, talepædagog, ergoterapeut, mobility instruktør og psykolog.

Forløbets organisering
Forløbet afholdes på Synscenter Refsnæs. Eleverne opholder sig i dagtimerne i kursusafdelingens lokaler sammen med det tværfaglige team. Under samvær og aktiviteter observeres eleverne. Forældre modtager undervisning, der veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, hvor elever, forældre og det tværfaglige team gensidigt inspirerer hinanden.

Metodebeskrivelse
Udgangspunktet for hele udredningsforløbet er, at den fokuserede observation og vurdering foregår i et tværprofessionelt team. Den tværprofessionelle observation og udredning foregår ved anvendelse af relevante synsafprøvningsmaterialer, specialpædagogisk og socio-emotionel observation samt, ved behov, standardiserede tests. Desuden erfaringsbaserede afprøvninger med afsæt i målgruppens ressourcer og funktionsnedsættelser.

Opfølgning
Der afsluttes med en samtale, hvor teamet giver specialrådgivning om elevens trivsel, udvikling og læring. Elevens lokale synskonsulent og andre relevante personer kan deltage i samtalen, med forældrenes accept.
Efterfølgende sendes rapport til forældrene og de samarbejdspartnere, forældrene har givet skriftligt samtykke til.

Betaling
Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalings frit for forældre til børn/unge med synsnedsættelse.

Sted
Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson
Stinne Sørensen, synskonsulent
Mail: stins@remove-this.regionsjaelland.dk Telefon: 59 57 02 53 mobil: 29 46 46 38

Henvendelsesfrist
Den lokale synskonsulent udfylder i samarbejde med forældrene henvendelsesskema, som sendes til: synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk  Frist for henvendelse er 9.november 2020.

Synscenter Refsnæs visiterer børnene og matcher i hold ift. alder, udvikling, fysisk formåen. Forældre og synskonsulent modtager besked, om barnet tilbydes en plads.
Såfremt de ønsker at deltage, skal forældrene bekræfte det via vores hjemmeside www.synref.dk senest den 13. december 2020.

Deltagerantal
Der kan deltage 4 elever/familier på dette forløb.