Uge 49 2019 Førstegangsforløb for forældre til 0 – 2 år småbørn med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelser

Dato
Uge 49, 2019 onsdag den 4. til fredag den 6. december 2019

Hvem henvender forløbet sig til?
Forældre til småbørn, med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelser

Mål med forløbet

Som forældre kan I få:

  • Teoretisk og praktisk viden om jeres barns udvikling, set i forhold til syns- og øvrige handicap
  • Inspiration til tidlig stimulering og tiltag, der kan være med til at give jeres barn optimale udviklingsbetingelser
  • Mulighed for at møde andre forældre i samme situation, til gensidig inspiration og evt. dannelse af netværk

Forløbets indhold
Som forældre vil I modtage generel og specifik viden til støtte for jeres barns udvikling, med tidlig indsats i fokus.

Der vil blive undervist i følgende emner:

  • Synsnedsættelser og synsstimulering
  • Samvær og kommunikation
  • Motorik og brug af sanser
  • Udvikling, kontakt, interaktion og motivation

Undervisere og rådgivere kan være synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog.

Forløbets organisering
Forældrene modtager undervisning, som vil være tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser, mens børnene bliver passet af synsfagligt personale i kursusafdelingens børnehave. Børnehaven ligger i samme hus, som undervisningen foregår i. Hvert barn vil være tilknyttet en primærperson. Forældrene kan vælge at skiftes til at deltage i undervisning og passe eget barn, hvis begge forældre deltager på opholdet. Forældre og børn er sammen ved alle måltider.

Opfølgning
Efter kurset vil der som dukumentation for deltagelse blive skrevet notat i barnets journal. Notatet vil omhandle kursets forløb og de temaer, barnet og forældrene har arbejdet med, herunder en kort beskrivelse af de emner, der er blevet undervist i på dette gruppeforløb. Notatet sendes til de personer/fagprofessionelle, som forældrene har givet samtykke til, til deres videre arbejde med barnet.

Betaling
Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalingsfrit for forældre til børn med synsnedsættelse

Sted
Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg

Kontaktperson
Mariane Larsen, synskonsulent
Mail: malr@remove-this.regionsjaelland.dk  
Telefon: 59 57 02 54 Mobil: 93 56 64 77

Vinni Jensen synskonsulent
Mail: vijen@regionsjaelland.dk
Mobil: 93 57 65 34

Frist for tilmelding
Barnets lokale synskonsulent udfylder i samarbejde med forældrene henvendelsesskema, som sendes til synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk senest 8 uger før opholdets start, hvorefter forældrene vil modtage invitation til opholdet.

Synscenter Refsnæs visiterer børnene. Forældrene og synskonsulenten modtager derefter besked, om barnet tilbydes en plads. Familien skal bekræfte deltagelse via et link på Synscenter Refsnæs' hjemmeside www.synref.dk senest 3 uger før opholdet.

Deltagerantal
Der kan være op til 12 familier på disse ophold.

Andre relevante forløb på Synscenter Refsnæs:
Udredningsforløb for 2 – 3 årige eller 3 – 5 årige småbørn med synsnedsættelse og deres forældre.

Udredningsforløb for 1-4 årige småbørn med blindhed og forældre.

Udredningsforløb for 0-6 årige børn med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelser og forældre.