Uge 39 2019 Udredningsforløb for 0-7 årige småbørn med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelse og deres forældre

Dato
Uge 39, søndag d. 23 til fredag d. 27 september 2019. (Kurset er fyldt)

Hvem henvender forløbet sig til?
Forældre, og deres børn 0-7 år med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser, med CVI (hjernebetinget synsnedsættelse) eller andre synsdiagnoser. Støttepersoner kan deltage med skriftligt forældresamtykke

Mål med forløbet

En udredning og udviklingsbeskrivelse til det videre arbejde med barnet.

Det forventes, at barnet får:

  • oplevelser og erfaringer, der fremmer dets synsmæssige opmærksomhed.
  • afprøvet alternativ kommunikation
  • mulighed for samvær og relationer med ligesindede børn

Det forventes, at forældrene får:

  • viden om barnets generelle udvikling og funktionelle syn.
  • viden om barnets synsmæssige ressourcer og udfordringer, og hvordan synet påvirker barnet.
  • viden om synskompenserende materialer, hjælpemidler mv.
  • tværfaglig rådgivning, praktiske handleforslag og hjælpemidler.
  • konkrete forslag til hvordan barnets trivsel, udvikling og læring kan støttes.
  • samvær, netværksdannelse og gensidig inspiration med ligesindede.

Med forældrenes tilsagn forventes det, at fagprofessionelle får:

  • som overfor
  • konkrete forslag til at arbejde videre med barnets trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet.

Forløbets indhold
Alt efter børnenes alder og udviklingsniveau arbejdes med følgende emner:

  • Funktionelt syn, synsudvikling, synsstimulation og synsforståelse.
  • Anvendelse af IT, Flexiboard, PC, tablet.
  • Sansemotorik.
  • Orientering og mobility.
  • Alternativ kommunikation – Aktiv læring og leg.
  • Information fra socialrådgiver vedr. lov om social service.
  • Udvikling, kontakt, samvær, motivation og læring.

Undervisere og rådgivere kan være synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, mobilityinstruktør og psykolog.

Forløbets organisering
Børnene opholder sig i dagtimerne i kursusafdelingens lokaler sammen med det tværfaglige team og observeres under samvær og leg.

Forældre modtager undervisning, der veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, hvor børn, forældre og det tværfaglige team gensidigt inspirerer hinanden.

Metodebeskrivelse
Udgangspunktet for hele udredningsforløbet er, at den fokuserede observation og vurdering foregår i et tværprofessionelt team. Den tværprofessionelle observation og udredning foregår ved anvendelse af relevante synsafprøvningsmaterialer, specialpædagogisk og socio-emotionel observation samt - ved behov - standardiserede tests. Desuden erfaringsbaserede afprøvninger med afsæt i målgruppens ressourcer og funktionsnedsættelser.

Opfølgning
Der afsluttes med en samtale, hvor teamet giver specialrådgivning om barnets trivsel, udvikling og læring. Barnets lokale synskonsulent og andre relevante personer kan deltage i samtalen, hvis forældrene ønsker det. Efterfølgende sendes rapport til forældrene og de samarbejdspartnere, forældrene har givet skriftlig samtykke til.

Betaling
Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalingsfrit for forældre til børn med synsnedsættelse.

Sted
Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Vinnie Jensen, synskonsulent
Mail: vijen@remove-this.regionsjaelland.dk
mobil: 93 57 65 34

Stinne Sørensen, synskonsulent
Mail: stins@regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 02 53 mobil: 29 46 46 38

Henvendelsesfrist
Synskonsulent og forældrene udfylder og sener henvendelsesskema og bilag med relevante oplysninger om barnets syn, yderligere funktionsnedsættelser, udvikling sammen med de ønskede mål med udredningen.
Vi visiterer børnene og sender besked til forældrene om at tilmelde sig elektronisk og sende samtykke, fototilladelse til os. Vi matcher børnene i hold ift. alder, udvikling, fysisk formåen. I enkelte tilfælde visiterer vi til udredning lokalt.

Skema sendes til: synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk  
Frist for henvendelse 12/7 2019 og 3/2 2020

Deltagerantal
Der kan deltage 4 elever/familier på dette forløb.

Andre relevante tilbud
Kursus for forældre til børn/unge med synsnedsættelse/blindhed med yderligere funktionsnedsættelser. Kursus for personale, der arbejder med børn/unge 7-17 år med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelser.