Uge 11 2020 Kursus for pædagoger, dagplejere og terapeuter, der arbejder med småbørn med blindhed eller synsnedsættelse

Dato
Uge 11, 2020 mandag den 9. til fredag den 13. marts 2020.

Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til pædagoger, dagplejere og terapeuter, som i dagtilbud og SFO arbejder med småbørn, som har blindhed eller synsnedsættelse.

Mål med kurset
Det forventes at kursisten får:

  • Viden om øjne, syn, synsdiagnoser og lys
  • Viden om synskompenserende hjælpemidler, herunder punkt og IT
  • Teoretisk og praktisk viden om ADL
  • Teoretisk og praktisk viden om orientering og mobility
  • Viden om synspædagogik
  • Viden om sanser og sansemotorik
  • Viden om udviklingsmæssige konsekvenser af synsnedsættelse
  • Viden om identitetsudvikling og sociale kompetencer

Kursets indhold
På kurset vil der blive undervist i følgende emner:

  • Syn, herunder øjets opbygning, synshandicap, synsregistret, visus, blindegrænser samt de almindeligste øjensygdomme
  • Lys og hjælpemidler, punktskrift og ny teknologi
  • Auditiv opmærksomhed
  • Leg og samvær 
  • ADL i teori og praksis
  • Udviklingsmæssige konsekvenser og neuropsykologiske problemstillinger i forhold til synshandicap
  • Sprog og kommunikation
  • Sansemotorisk udvikling og stimulation, motorik og synshandicap
  • Sansernes betydning

Oplægsholderne kan være synskonsulent, skolekonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, ADL, orienterings- og- mobilityinstruktør og psykolog.

Kursets organisering
En del af undervisningen vil foregå i grupper opdelt i forhold til barnets alder, synsdiagnose og øvrige handicap kombinationer. Arbejdsformen vil veksle mellem foredrag/oplæg, film, gruppediskussioner, og praktiske øvelser

Kursusafgift
3670 kr. for kost og logi.
Priserne er 2019-priser og der tages forbehold for ænderinger i 2020.

Sted
Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson
Synskonsulent/ADL instruktør og kursusleder Mariane Larsen
Mail: malr@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 02 54 Mobil: 93 56 64 77

Synskonsulent og kursusleder Annette Petersen
Mail: anpeter@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 45 59 57 02 65 Mobil: 93 57 00 19

Henvendelsesfrist
Medarbejdere, som ønsker at deltage på dette kursus, kan tilmelde sig via vores hjemmeside www.synref.dk senest 10/2 2020.

Når ansøgningsfristen er udløbet fremsendes bekræftelse, program, deltagerliste samt samtykkeerklæring, som bedes underskrevet af forældrene til det aktuelle barn. Dette samtykke gælder kun for det nævnte kursus og kun for oplysninger, der har betydning for undervisningen og for forståelsen af synsnedsættelsen. Samtykkeerklæringen sendes til kursusafdelingen senest en uge før kursets start.

Ved framelding:
Ved framelding senest en måned før kursets start refunderes 50% af kursusafgiften.
Ved framelding 30 – 14 dage før kursets start refunderes 25% af kursusafgiften.
Ved senere framelding refunderes kursusafgiften ikke, men pladsen kan overdrages til en kollega fra samme institution.