Specialrådgivningen

Specialrådgivningen er et landsdækkende tilbud til børn og unge 0-17 år, der opfylder kriteriet for at blive optaget i Synsregistret. En del børn og unge har sammensatte yderligere funktionsnedsættelser, hvilket vi tager højde for i rådgivningen.

Vi er VISO KaS leverandør for Social- og Boligstyrelsen og visiterer selv de henvendelser, vi modtager.
Vi yder synsvejledning i en række kommuner og organisationer.

Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs har siden 2014 været en del af et netværk under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO i Social- og Boligstyrelsen, klik her for at læse mere om VISO i Social- og boligstyrelsen.

Tilbuddet under VISO omfatter en bred vifte af specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og vidensarbejde. Forældre og fagpersoner er også en del af vores målgruppe og vigtige samarbejdspartnere. Målet er, at barnet og den unge modtager den rigtige støtte og bliver inkluderet i fællesskabet i familie og institution trods synstabet. Vi har fokus på at understøtte deltagelse i leg, læring, uddannelse og fritid og på at styrke barnets egne ressourcer. rolex submariner replica

Henvendelser

Viden der virker

Mange års erfaring med målgruppen og med at samarbejde med familier til børn med alvorlig synsnedsættelse er garant for, at det vi gør, sammen med jer, er velafprøvet og fungerer for barnet og familien – også når synsdiagnosen er sjælden. Synscenter Refsnæs har løst opgaven i over 100 år og kombinerer erfaring med nyeste viden og specialerfaring. Og ikke mindst fra vores egne skoletilbud og botilbud suppleret med international forskning. Specialrådgivningen samarbejder tæt med landets lokale synskonsulenter, Kommunikationscentre og specialtilbud i kommunerne, der besidder stor viden og lokalkendskab.