SFO (særligt klubtilbud)

Lovgrundlag

Serviceloven §36

Formål

Formålet er at tilbyde elever på Synscenter Refsnæs et særligt klubtilbud før og efter skoletid. Det særlige klubtilbud har til formål at fremme elevens alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati samt bidrage til at udvikle elevens evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. 

Målgruppe

0. – 10. klasse + STU-elever med synsnedsættelse og med multiple funktionsnedsættelser.

Kendetegn for målgruppen er, at alle elever har synsnedsættelse typisk i kombination med andre funktionsnedsættelser og delproblematikker. Udviklingsniveauet er fra væsentligt til noget under levealderen. 

Medarbejdere

Personalet består af pædagoger og pædagogiske medhjælpere. Det tværfaglige samarbejde er centralt for indsatsen, og der samarbejdes tæt med andre faggrupper, der har specialviden i forhold til målgruppen.  Medarbejderne har grundlæggende kompetencer inden for synspædagogik og kommunikation samt basisuddannelse inden for synsfaglighed samt kompetencer på de synsrelaterede kerneområder. Hertil kommer øvrige specialpædagogiske og almenpædagogiske kurser og uddannelsesforløb.

Indhold i ydelsen

Afklaring og afdækning

Ved indskrivning i et særligt klubtilbud udarbejdes der:

  • Afklaringsforløb med henblik på at målrette og individualisere indsatsen
  • Kommunikationsafdækning med henblik på udarbejdelse af individuelt kommunikationspas
  • Screeninger for relevante forhold, fx velfærdsteknologi og hjælpemidler
  • Det særlige klubtilbud foregår i de 40 skoleuger på skolen, mens det i skoleferierne foregår på botilbuddene. 

Åbningstider

Skoleuger:
Mandag – torsdag kl. 13-16
Fredag kl. 13-15

Skoleferier:
Mandag – torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-15

Lukkedage

D. 24.12. og d. 31.12. 

Aktiviteter foregår i mindre grupper på 2-4 elever, som sammensættes efter funktionsniveau og for at sikre trivsel og social interaktion. 

Der opstilles mål og dokumenteres i elevens ICS eller VUM-plan. Målene danner grundlag for aktiviteterne og justeres løbende. 

Der er fokus på fælles aktiviteter, leg og oplevelser i et udviklende fællesskab med andre elever, børn og unge.  

Aktiviteterne har blandt andet fokus på:

  • Udvikling og læring med udgangspunkt i den enkelte elev som en del af et fagligt og socialt børnefællesskab
  • Udvikling af elevens kommunikative evner og sociale kompetencer
  • Udvikling af elevens personlige kompetencer med henblik på øget selvstændighed og styrket inklusion
  • Inddragelse af relevante hjælpemidler i aktiviteterne, f.eks. punktskriftapparater, synskompenserende IT-programmer, kommunikationsapps, taktile illustrationer mm. 
  • Aktiviteter og læringsmaterialer særligt tilrettelagt til målgruppen

Fysiske rammer

Det særlige klubtilbud anvender de faglige læringsmiljøer i skole og på botilbuddene, hvor både de udendørs og indendørs fysiske rammer tager højde for elevernes behov med høj grad af tilgængelighed. Alle lokaler er indrettet med tidssvarende justerbar belysning, ligesom der er plads til kørestole. Der er loftlifte, handicaptoiletter samt badefaciliteter.

Såvel indendøre som undendøre er der taktile kendemærker og ledelinjer, som understøtter elevens mobilitet og færden. Der findes svømmehal med varmtvandsbassin, idrætssal, sportsplads med atletikareal, musiklegeplads, skolegård med mulighed for trafiktræning samt faglokaler til madkundskab, musik, fysik/kemi og håndværk og design. 

Møder og forældresamarbejde

Der tilbydes:

  • Overleveringsmøde med evt. afgivende SFO-/dagtilbud for at sikre eleven en tryg overgang og indhente den fornødne viden, der skal følge eleven
  • Et til to årlige møder i form at hhv. et status- og evalueringsmøde, hvor forældre og kommunale samarbejdspartnere inviteres. Fokus er på den enkelte elevs sociale trivsel og personlige udvikling
  • Daglig kort skriftlig orientering fra det pædagogiske personale med forældre via digitalt dagbogssystem i Sensum 

Evt. tilkøb

  • Har eleven behov for en særlig indsats de første tre måneder i det særlige klubtilbud, kan der evt. ansøges om en tillægsbevilling
  • Har eleven massive omsorgsmæssige eller pædagogiske behov over en længere periode, kan der evt. ansøges om en tillægsbevilling