Stressprofilen – et vigtigt redskab i arbejdet med børn og unge med synsnedsættelse

Billede af dreng med hænderne foldet over øjnene

At have en alvorlig synsnedsættelse er en kompleks situation – for den berørte, men også for familien og omgivelserne i øvrigt. Det er en situation med mange facetter, som helst skal forstås ind i en helhed, for at man kan understøtte barnet eller den unge bedst muligt.  

Børn med alvorlig synsnedsættelse udvikler sig, som øvrige børn, gennem deltagelse i fællesskaber og dermed også igennem de samspil og aktiviteter, der indgår i hverdagen. Men de fællesskaber, der rammesætter hverdagen, er ikke altid tilrettelagt med indsigt i alvorlig synsnedsættelse, og det kan kræve en særlig indsats at finde ud af, hvad der presser eller belaster barnet1.

Fokus på trivsel, ressourcer og belastning

Tilgangen til børn og unge ved Synscenter Refsnæs er anerkendende og ressourcefokuseret. Det er gennem ressourcerne, der findes muligheder for læring, udvikling, trivsel og mestring.

Psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen fra Synscenter Refsnæs fortæller: ”Når barnet eller den unge viser – enten gennem handling eller sprog - at der er noget, der ikke fungerer for dem, er det vigtigt at finde metoder, der kan undersøge og hjælpe med at finde nye muligheder eller løsninger. Derfor anvender vi modeller, der fokuserer på barnets/den unges ressourcer, behov og betingelser i hverdagslivet.

Stressprofilen som indgangsvinkel og metode anvendes på Synscenter Refsnæs for at undersøge, om der er balance mellem de forventninger barnet/den unge møder og de ressourcer, der er til rådighed - både i egne forudsætninger og i omgivelserne, set i forhold til de betingelser, der udgør barnets eller den unges hverdagsliv.

Stressprofilen er udviklet af psykologerne Uhrskov og Hejlskov Elvén2 til anvendelse omkring børn og unge med udviklingsforstyrrelse og udviklingshæmning. Grundlaget for profilen er antagelsen om, at mennesker med funktionsnedsættelse har en hverdag, der kan være præget af stress, fordi deres forudsætninger og betingelser ikke er afstemt. Stressprofilen som forståelsesmodel, udrednings- og refleksionsværktøj i synsfagligt arbejde er introduceret og videreudviklet i en fireårig periode af psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen fra Synscenter Refsnæs, med feedback fra bo-område, skole og specialrådgivning på Synscenter Refsnæs samt synskonsulentnetværket:

”Jeg har introduceret og anvender modellen, fordi den ser på ressourcer og udfordringer på én gang. Man får en måde at reflektere rundt om barnet og den unge. Det er vigtigt at se barnet/den unge som en person, men samtidig også at se de forventninger, der optræder i hverdagslivet – altså på barnets/den unges livsbetingelser. Synsnedsættelsen skal ikke ses som deres eller for den sags skyld som familiens eget anliggende, men derimod i en helhed, der også handler om omgivelserne, samspil, forventninger og betingelser i hverdagen”.

I Stressprofilen som synsfagligt værktøj sætter man synsdiagnosen ind som en ekstra forståelsesramme til at se helheden. Modellen kan bruges til at få de voksne rundt om barnet eller den unge aktiveret, så der kommer en bedre balance mellem udviklings -’forventninger’ og aktivitets’krav’ set i forhold til barnet/den unges forudsætninger, muligheder og betingelser - så trivsel, udvikling, læring og mestring understøttes hos barnet eller den unge.

Ved Synscenter Refsnæs har man arbejdet med Stressprofilen i knap fire år og set mange eksempler på, hvordan modellen og den medfølgende fælles og tværgående refleksion, afstemning og opfølgning har en god effekt på børnene/de unges trivsel og udvikling.

Stressprofilen

Stressprofilen anvendes i det synsfaglige arbejde i tæt samarbejde med de voksne omkring barnet/den unge, da børn og unge ikke selv tilrettelægger deres hverdagsliv og betingelser.
Stressprofilen arbejder med følgende elementer:

- Beskyttelsesfaktorer
- Grundlæggende belastningsfaktorer
- Situationsbestemte belastningsfaktorer
- Advarselstegn
- Kaostegn

Metoden foreskriver, ifølge Birgit Irene Puch Jørgensen, at både barnet/den unges egne og omgivelsernes ressourcer kortlægges, da de indgår som beskyttelsesfaktorer. Eksempelvis er en fælles forståelse i omgivelserne for barnets funktionsnedsættelse en vigtig beskyttende faktor. 

Herudover kortlægges de grundlæggende belastningsfaktorer, hvorunder synsnedsættelsen (og eventuelle yderligere funktionsnedsættelser) og følgerne heraf beskrives. Endelig beskrives de forventninger, der stilles i aktiviteter, i samspil og de sammenhænge som barnet/den unge indgår i. I beskrivelserne indgår konkrete observationer og eksempler fra barnets/den unges samspil og aktiviteter, som vedkommende deltager i.  

Systematisk anvendelse af metoden i tilbud fra Synscenter Refsnæs

Udviklingen af specifikke metoder målrettet udredning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er få. Derfor er hovedparten af de metoder Synscenter Refsnæs anvender, hentet fra andre områder, hvor potentialet til metodeudvikling er større bl.a. på grund af målgruppes størrelse, fagmiljøets omfang, udviklings- og forskningsressourcer. 

Videnskonsulent Bendt Nygaard Jensen forklarer: ”De metoder vi finder anvendelige er vidensbaserede og anerkendte metoder, men metoder som er udviklet i forhold til andre målgrupper. Derfor består tilpasningen til synsområdet i at afprøve den givne metode på vores målgruppe, opsamle dokumentation og analysere data fra afprøvninger for derved at vurdere validiteten af den tilpassede metodeanvendelse. Udviklingsarbejdet med stress-profilen målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er et mønstereksempel på denne vidensbaserede tilpasning”.

Stressprofilen benyttes i udredninger og forløb på Synscenter Refsnæs, hvor der gives rådgivning og vejledende anbefalinger - som bidrag til den understøttende, tværprofessionelle indsats omkring børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Herudover indgår metoden også i Synscenter Refsnæs’ supervision af bo-enheder og skoletilbud.

På botilbuddene ved Synscenter Refsnæs er Stressprofilen et meget benyttet værktøj. Alle beboere har fået udarbejdet en stressprofil, og denne følges der systematisk op på flere gange årligt ved supervisionsmøder mellem skolen, botilbuddet og psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen. Det tværgående samarbejde er vigtigt.

Camilla Gabs, afdelingsleder af botilbuddene Birkehuset og Egehuset fortæller; ”Stressprofilen er et godt værktøj, fordi den skaber den grundlæggende forståelse for det enkelte menneske og for hvad der gør, at vedkommende reagerer som han eller hun gør; hvad er der sket i vedkommendes liv, hvad betyder synsdiagnosen helt konkret osv. Samtidig styrkes samarbejdet på tværs af skole, botilbud og det psykologfaglige team. Når vi samles om et barn eller ung, og taler om de pædagogiske overvejelser, vi gør os om den enkelte, og de situationer vi ser på tværs af enhederne, så taler vi ud fra en fælles forståelse – et fælles udgangspunkt vi har skrevet ned, formuleret og reflekteret over i Stressprofilen”.

På bo- og skoletilbuddene ved Synscenter Refsnæs er Stressprofilen på de enkelte beboere en grundlæggende viden, der ligger i baghovedet hos medarbejderne. ”Når man får sat ord på de bestemte belastningsfaktorer, beskyttelsesfaktorer og situationer, så ved vi, hvad der gør at vedkommende bliver utryg eller frustreret, vi ved hvad vi skal være opmærksomme på og ved hvordan vi skal tilrettelægge situationen, så den ikke eskalerer”, siger Camilla Gabs.

Anvendelse af metoden i udredninger og forløb

I Specialrådgivningen, på kursusafdelingen, i lokale konsulentopgaver og i forbindelse med individuelle udredninger anvendes Stressprofilen, når det skønnes nødvendigt. Der anvendes ofte en kombination af Stressprofilen og Interaktionsbaseret observationsmetode. Ved individuelle udredninger inkluderes udover lærere og/eller pædagoger også familien, den lokale synskonsulent og den unge selv, såfremt det er muligt, samt andre fra barnets/den unges lokale netværk, der kan bidrage.

Birgit Irene Puch Jørgensen fortæller: ”Jeg begynder ofte med at interviewe forældrene og andre, der er tæt på barnet i hverdagen, for at få et billede af, hvad der grundlæggende ligger af beskyttelses- og belastningsfaktorer i barnets eller den unges liv og udviklingsforløb. Samtidig lægger jeg vægt på at få fat i ressourcerne hos barnet – hvad er det, der beskytter – eksempelvis om barnet viser tillid til andre, har humor, siger til og fra i samspil, viser selvforståelse, et godt netværk mv. Herefter tilbringer jeg nogle timer i barnets hverdagsrammer for at supplere med Interaktionsbaseret observationer. Observationerne er bl.a. af de fysiske rammer og af struktur/indhold i aktiviteter, gruppesammensætning, barnets eller den unges samspil med andre, deres ressourcer og udfordringer, samtidig med at der holdes fokus på barnet eller den unges perspektiv”.

Jo ældre børnene er, jo mere kan de involveres. Er det større børn, der skal udredes, tager Birgit Irene Puch Jørgensen ofte børnene/de unge med på en gåtur på deres skole. ”Mens vi går, beder jeg dem prøve at vise mig de steder, hvor der er rart og de steder, hvor der er udfordringer, er det fx i spisesituationen, timerne eller i frikvarteret? Herved får jeg barnets eller den unges eget perspektiv på rammerne og i dette samspil finder jeg ofte ind til deres personlige ressourcer”. Hun uddyber: ”Hvis det skønnes, at den unge har mulighed for at indgå i fælles refleksioner, anvendes Stressmodellen sammen med den unge for at afklare stressorer og ressourcer, samt finde løsninger”.

Rigtig ofte - og med bedst effekt - inddrages lokalt netværk og den lokale synskonsulent som kender barnet/den unge og familien i forvejen, og som kan følge op lokalt, hvis der er konkrete ting i hverdagen, der kan afhjælpes. Det gælder om at afstemme rammerne i hverdagen i forhold til barnets funktionsnedsættelse og ressourcer. Er rammen ikke tilpasset, bliver det hurtigt et pres eller en stressfaktor, som på længere sigt kan udvikle sig til mistrivsel.

Birgit Irene Puch Jørgensen understreger ”Det er dét Stressprofilen kan hjælpe med at afdække – hvordan vi forebygger og fremmer trivsel hos børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, så det ikke bliver deres individuelle udfordring men en fælles indsats, for at de får de bedst mulige betingelser for deltagelse, læring, udvikling og mestring”.

Er du interesseret i at vide mere om arbejdet med Stressprofilen ved Synscenter Refsnæs, er du velkommen til at kontakte psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen på biijo@remove-this.regionsjaelland.dk

Fakta
Materiale og ny artikel om Stressprofilen i fagtidsskrift:

  • Der er såvel materiale og en artikel under udarbejdelse af psykolog Birgit Irene Puch Jørgensen, hvor vigtigheden af ovennævnte psykologfaglige, tværprofessionelle og koordinerede indsats omkring balance i hverdagslivets udvikling-, lærings- og trivselsvilkår som børn og unge med alvorlig synsnedsættelse adresseres.
  • Materialet vil blive tilgængeligt som synsfaglig metode, og artiklen vil gennem teoretisk rammesætning og med eksemplariske cases vedrørende indsatser omkring børn og unge.

Kilder
1) Jørgensen, B. (2018) Interaktionsobservation som grundlag for intervention omkring førskolebarnet med synsnedsættelse. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 55(3), 66-89.
2) Hejlskov Elvén, B. (2010, 2015) Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning, Dansk Psykologisk forlag. (Kapitel 4)