De fire stadier i accepten af den hvide stok

Billede af tre af mobilitystokke

Af Maria Johnson, blogger på ”Girl Gone Blind” http://www.girlgoneblind.com/ og på Twitter @Girl_GoneBlind

Oversættelse og offentliggørelse med tilladelse fra forfatteren.

Det er en vanskelig proces for både børn og voksne at erkende en alvorlig synsnedsættelse og tilpasse sig til de forandringer, som er nødvendige i hverdagen. Det gælder også de hjælpemidler, som til dels kompenserer for synsnedsættelsen, men samtidig også signalerer til omgivelserne, at her er en person med en funktionsnedsættelse. Erkendelsen af egen funktionsnedsættelse og frygten for omverdenens reaktioner skal bearbejdes bl.a. ved rådgivning.

I følgende blogindlæg fortæller Maria om egen skepsis ved mobilitystokken og hvordan hun overvandt sin skepsis.

”Hvis jeg bruger stok… så vil alle stirre på mig. Jeg vil se fuldstændig BLIND ud! Jeg er kun sådan lidt blind. Jeg vil ikke gå med stok. Hvide stokke og grimme solbriller er ikke noget for mig. Hvad hvis mine venner ser mig? De vil kigge og hviske… ”OMG1, Maria må være virkelig blind nu… hun har brug for en af de der ting, du ved… en hvid stok!”

Det var, hvad jeg plejede at tænke. Ja… jeg vidste ikke, hvad en mobilitystok2 egentlig drejer sig om. Det var bare en frygtelig ting, som jeg ikke ville snakke om! Læste du GGB bloggen jeg skrev sidste år? (”That four letter word…”). Jeg var ”anti-stok” hele vejen! Men nu ved jeg, at for mig i hvert fald, var de urolige tanker en del af det første stadie af ”den hvide-stok-accept”.

Ingen, som lige har fået at vide, at de er blinde, begynder at bruge en mobilitystok samme pokkers dag. Sådan er det bare! Seriøst, ingen i deres vildeste fantasi drømmer om at bruge en hvid stok ELLER for den sags skyld at blive uventet blind! Det sker bare ikke. Så med risiko for at lyde som en ”Girl Gone Bad” …min blog, jeg løber risikoen… hvis DU ikke havde problemer med at gribe en hvid stok og hoppe glad hen ad gaden den samme dag, du fik at vide, at du er permanent blind… så narrer DU ikke nogen!!! Fortsæt du bare med at benægte dine følelser med søde sager! Du bør måske hellere prøve med terapi eller en støttegruppe… det er sundere og med færre kalorier… siger det bare.

Jeg ved, at nogle mennesker lykkes med at komme sikkert rundt 100% af tiden ved kun at bruge det nedsatte syn, de har. Mange folk med LHON3  kan gøre det, men ikke jeg. Nogle har det fint med at være afhængige af, at andre tager fat i dem, skubber eller trækker dem i forskellige retninger for at passe på dem på befærdede steder. Jeg var helt sikker på, at jeg ville have det fint med bare at stole på, at andre guidede mig og sørgede for, at jeg ikke kom noget til. Nå men sådan blev det ikke. Jeg blev SÅ træt af at blive behandlet som et lille barn, der stikker af. Jeg gør altid mit bedste for at bruge mit stærkt nedsatte syn til at komme udenom de forhindringer der dukker op omkring mig.

Sommetider er mit bedste bare ikke godt nok. Folk og objekter dukker op i den slørede tåge (mit syn) for hurtigt til, at jeg kan reagere og komme af vejen. Nu til dags har folk travlt med deres mobiler, de er uhøflige, og ingen har tid til at passe på en blind pige! Især hvis de ikke kan se, at jeg er blind! Situationer kan blive stressende for mig og for de venner eller familiemedlemmer, som prøver at guide mig. Det tog måneder for mig, før jeg indså, at brugen af en stok kunne afhjælpe nogle af disse stressede situationer.

Min beslutning om at begynde at bruge stok skete i stadier. Jeg har nu været igennem dem alle, og det har ikke været nogen nem proces. Jeg opdeler ”hvid-stok-accept”-processen i fire stadier. Jeg forklarer ikke alle stadier ned til hver detalje, da det vil gøre denne lange blog endnu længere! For ikke at kede jer for meget holder jeg det simpelt. Husk på… disse stadier er måske ikke de samme som dine, men det her er, hvordan jeg ser på det!

Stadie 1: BENÆGT stokken. En stok? Fandeme nej! Nej tak! Stokke er til de der andre blinde mennesker. Ingen skal se dig med sådan en. Tal ikke om den. Rør den ikke. Du er sikker på, at du aldrig får brug for DEN! Nyligt blind og i benægtelse… et sikkert, men dog farligt sted at være.


Stadie 2: OVERVEJ stokken. Andre seje blinde børn siger, at stokken gav dem deres selvstændighed tilbage. De blev mere mobile. De følte sig selvsikre og trygge ved at tage forskellige steder hen. Stokken forhindrede, at de gik ind i et træ eller en person. Stokken giver dem deres uafhængige liv tilbage. Wow. Få min uafhængighed tilbage? Hmm, det lyder virkelig, virkelig godt!


Stadie 3: PRØV stokken. Andre blinde børn bruger den, hvor slemt kan det være? Du ringer til en organisation, som tilbyder orientering og mobility træning. Du tager springet og begynder at træne med en O&M - instruktør. Du kommer igennem en time med ”Vis og fortæl” hvor instruktøren forklarer om de forskellige typer af stokke. (Hvem kunne vide, der var så mange?!?) Du vælger en. Du træder ud af din komfortzone i det øjeblik du kommer ud på gaden. Den dårlige følelse i din mave forsvinder, imens du opbygger den selvtillid, du har brug for. Hver træningsmulighed tvinger dig til at opleve fordelene ved at bruge en stok.

Stadie 4: BRUG stokken. Stokken er blevet en del af dit liv, såvel som synsnedsættelsen. Det er et tilbehør, som du aldrig havde tænkt, du behøvede (Jeg har også brug for en Tiffany halskæde (eksklusiv smykkebutik, red.), hvor er den?), og du har den med dig, hvor end du går hen. Din stok vil se forhindringerne, og folk vil se stokken, når du går selvstændigt derudaf. Der er mindre stress og bekymring for dig og dem, du er sammen med. Måske bestiller du endda stokke i forskellige farver. Hvorfor? Fordi du KAN! (Jep, jeg købte en pink og en blå!). Hvis du alligevel skal gå med den, hvorfor så altid gå med en basis sort? Så kedeligt!

Okay… værsgo! Jeg tror at mange af os blinde unge kan relatere til de her fire stadier (Hvis du ikke kan, så fortsæt du bare med at spise dine søde sager). At lære, at acceptere og at bruge en hvid stok tager tid. Lang tid. Jeg havde brug for at gennemgå de her stadier, og det har du måske også. Hvis en mobilitystok kan hjælpe DIG, og DU beslutter dig for, at nu er det på tide at tackle den forbandede ting… så gør det! Det er ikke så slemt, som du tror! Stol på mig, DU vil ligne en stjerne med den stok, når DU er klar! 

Fakta

  • Blog-indlægget er en oversættelse af Maria Johnsons blogindlæg ”The 4 Stages Of White Cane Acceptance” på ”Girl Gone Blind” http://www.girlgoneblind.com/ og på Twitter @Girl_GoneBlind
  • Oversættelsen har tilstræbt at bevare blogger-sproget.
  • Danske orienterings- og mobility-instruktører vil som udgangspunkt altid anbefale valg af en hvid stok. Den hvide stok er et internationalt anerkendt symbol for blindhed og i trafikken et tegn for udvisning af særlig hensyn til fodgængeren. Forskning viser, at den hvide stok giver optimal opmærksomhed i forhold til personens sikkerhed som fodgænger.

Er du interesseret i at høre mere om den hvide stok eller mobility, er du velkommen til at kontakte mobilityinstruktør Lone Ibsen på loi@remove-this.regionsjaelland.dk

 

Noter  

1: Oh My God
2: En mobilitystok er et hjælpemiddel, der anvendes af en blind person til afsøgning af overfladen i gangretningen ved selvstændig færden. Mobilitystokken er også et symbol for blindhed. Anvendelsen af mobilitystok kræver grundig instruktion af en uddannet orienterings- og mobilityspecialist/instruktør.
3: Øjensygdommen Leber hereditary optic beuropathy