Uge 6 2022 Udredningsforløb for 1 - 4 årige småbørn med blindhed inklusiv specialrådgivning/kursus for deres forældre

Dato

Uge 6, 2022 mandag den 7. til fredag den 11. februar 2022.

Hvem henvender forløbet sig til?

  • Småbørn med blindhed, som forventes at udvikle sig svarende til deres levealder, og hvor der er behov for udredning og rådgivning ved tværprofessionelt team.
  • Forældre, som i samvær med andre forældre, ønsker at tilegne sig viden og gensidig inspiration i forhold til at sikre deres børn med blindhed optimale udviklingsbetingelser.

Mål med forløbet

Iværksættelse af tidlig og fortløbende indsats for at sikre barnet med blindhed optimale udviklingsbetingelser.
Det forventes at forældre, børn og fagprofessionelle får følgende udbytte af kurset:

Forældre:

  • Udredning af deres barn, specialrådgivning, praktiske anvisninger og vejledende anbefalinger.
  • Viden om deres barns blindhed/synsnedsættelse, generelle udvikling, potentialer og eventuelle udfordringer.
  • Større viden om, hvad det kan indebære at være forældre til et barn med blindhed, herunder støtte til tidlig introduktion til taktilt materiale i leg og læring samt punktskrift.
  • Gensidig inspiration med forældre i samme situation samt mulighed for at danne netværk.

Barnet:

  • Nye færdigheder samt samvær og begyndende erfaringer i at etablere sociale kontakter
  • en lille gruppe af småbørn med blindhed.
  • En begyndende erkendelse af, at andre børn er i samme situation.
  • Introduktion til taktilt materiale og punktskrift.

Professionelle:

  • En tværprofessionel udredning, praktiske anvisninger og vejledende anbefalinger som supplement til den lokale synskonsulents vejledning.

Forløbets indhold

Med udgangspunkt i individuelle ønsker fra forældrene og den lokale synskonsulent, vil der blive foretaget en tværprofessionel udredning af barnets funktionsniveau, efterfulgt af vejledende anbefalinger. Forældrene vil sideløbende deltage i undervisning/vejledning tilrettelagt for dem, som forældre til børn med blindhed.

Forløbets organisering

I dagtimerne beskæftiges og udredes børnene i kursusafdelingens børnehave af et tværprofessionelt team, fx synspædagoger, psykolog samt ergoterapeut med særlig viden om børn med blindhed. Aktiviteter og afprøvninger vil være tilrettelagt i forhold til de enkelte børns alder og modenhed.
Forældrene undervises og vejledes sideløbende af det synsfaglige team. Der vil bl.a. være fokus på tidlig indsats samt blindepædagogiske principper og metoder, set i forhold til de enkelte børns udviklingsniveau.
Undervisningen kan fx indeholde følgende emner: brug af intakte sanser, orientering og mobility, før-punkt/punktskrift, motorik, kommunikation, social udvikling og sociale kompetencer.
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser. Nogle aktiviteter kan være tilrettelagt for forældre og børn sammen. Der vil blive lagt vægt på, at forældrene får mulighed for gensidig inspiration.
Som afslutning på forløbet vil der være en afsluttende forældresamtale, hvor repræsentanter fra det tværprofessionelle team vil fremlægge essensen af udredningsforløbet og give forslag til det videre arbejde med barnet. Efter aftale med forældrene kan den lokale synskonsulent og/eller andre relevante fagpersoner deltage.

Metodebeskrivelse

Udredningsforløbet sker ved synsfaglige observationer i et tværfagligt team, hvor erfaring og evidensbaseret viden anvendes.
De motoriske og sansemotoriske observationer er med afsæt i børns motoriske udvikling og sanseintegrationsteori.
Den anvendte metode til observation af den psykosociale/socioemotionelle udvikling er den
”Interaktionsbaserede iagttagelsesmetode”.

Opfølgning

Efter forløbet udarbejdes der en skriftlig rapport, som sendes til de personer/fagprofessionelle, som forældrene har givet samtykke til. Ved behov kan der tilbydes yderligere opfølgning.

Betaling

Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalings frit for forældre til børn med blindhed.

Sted

Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Jeanette Moesgaard, synskonsulent. Mail: jmoe@remove-this.regionsjaelland.dk mobil: 20 14 14 40

Henvendelsesfrist

Barnets lokale synskonsulent udfylder i samarbejde med forældrene henvendelsesskema senest 14. november 2021

Synscenter Refsnæs visiterer børnene. Forældrene og synskonsulenten modtager herefter besked, om barnet tilbydes en plads. Såfremt famlien ønsker at deltage, skal de efter de har modtaget invitation tilmelde sig via siden her. Efterfølgende udsendes bekræftelse med program og deltagerliste.

Deltagerantal

Der kan maksimalt deltage fem børn på disse forløb.

OBS! Synskonsulenten laver henvendelse vedr. forløbet, tilmeldingen foretages af familien, efter de har modtaget invitation fra os!