Uge 34 2022 Udredningsforløb for skoleelever 7-17 år med synsnedsættelse, blindhed og yderligere funktionsnedsættelse med forældre

Dato

Uge 34, 2022 mandag den 22. til fredag den 26. august 2022

Hvem henvender forløbet sig til?

Forældre og deres børn/unge 7-17 år med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser, med CVI (hjernebetinget synsnedsættelse) eller andre synsdiagnoser. Støttepersoner kan deltage med skriftligt forældresamtykke.

Mål med forløbet

En udredning og en udviklingsbeskrivelse til det videre arbejde med barnet/den unge.

Det forventes, at barnet/den unge får:

  • oplevelser og erfaringer, der fremmer elevens synsmæssige opmærksomhed.
  • afprøvet alternativ kommunikation.
  • mulighed for samvær og relationer til andre børn/unge.

Det forventes, at forældrene får:

  • viden om barnet/den unges generelle udvikling og funktionelle syn.
  • viden om barnet/den unges synsmæssige ressourcer og udfordringer og hvordan synet påvirker barnet/den unge.
  • viden om synskompenserende materialer, hjælpemidler mv.
  • tværfaglig rådgivning, praktiske handleforslag og hjælpemidler.
  • konkrete forslag til at støtte udvikling, trivsel og læring.
  • samvær, netværksdannelse og gensidig inspiration med ligesindede forældre.

Det forventes, at synskonsulenter og fagprofessionelle får:

  • som ovenfor.
  • konkrete forslag til at arbejde videre ift. trivsel, udvikling og læring i skole/institution.

Forløbets indhold

Alt efter elevernes alder og udviklingsniveau arbejdes med følgende emner:

  • Funktionelt syn, synsudvikling, synsstimulation og synsforståelse.
  • Anvendelse af IT, PC, tablet.
  • Sansemotorik.
  • Orientering og mobility.
  • Alternativ kommunikation – Aktiv læring og leg.
  • Udvikling, kontakt, samvær, motivation og læring.

Oplægsholderne kan være synskonsulent, talepædagog, ergoterapeut, mobility instruktør og psykolog.

Forløbets organisering

Forløbet afholdes på Synscenter Refsnæs. Eleverne opholder sig i dagtimerne i kursusafdelingens lokaler sammen med det tværfaglige team. Under samvær og aktiviteter observeres eleverne. Forældre modtager undervisning, der veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, hvor elever, forældre og det tværfaglige team gensidigt inspirerer hinanden.

Metodebeskrivelse

Udgangspunktet for hele udredningsforløbet er, at den fokuserede observation og vurdering foregår i et tværprofessionelt team. Den tværprofessionelle observation og udredning foregår ved anvendelse af relevante synsafprøvningsmaterialer, specialpædagogisk og socio-emotionel observation samt, ved behov, standardiserede tests. Desuden erfaringsbaserede afprøvninger med afsæt i målgruppens ressourcer og funktionsnedsættelser.

Opfølgning

Der afsluttes med en samtale, hvor teamet giver specialrådgivning om elevens trivsel, udvikling og læring. Elevens lokale synskonsulent og andre relevante personer kan deltage i samtalen, med forældrenes accept.
Efterfølgende sendes rapport til forældrene og de samarbejdspartnere, forældrene har givet skriftligt samtykke til.

Betaling

Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalings frit for forældre til børn/unge med synsnedsættelse.

Sted

Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Stinne Sørensen, synskonsulent
Mail: stins@remove-this.regionsjaelland.dk Telefon: 59 57 02 53 mobil: 29 46 46 38

Henvendelsesfrist

Den lokale synskonsulent udfylder i samarbejde med forældrene henvendelsesskema senest d. 3. juni 2022.

Synscenter Refsnæs visiterer børnene og matcher i hold ift. alder, udvikling, fysisk formåen.
Forældrene og synskonsulenten modtager derefter besked, om de tilbydes en plads. Såfremt de ønsker at deltage, skal forældrene bekræfte det via link i den tilsendte invitation. Efterfølgende udsendes bekræftelse med program og deltagerliste.

Deltagerantal

Der kan deltage fire elever/familier på dette forløb.

OBS! Synskonsulenten laver henvendelse vedr. forløbet, tilmeldingen foretages af familien, efter de har modtaget invitation fra os!