Uge 11 2022 Kursus for pædagoger, dagplejere og terapeuter, som gennem sit arbejde, har kontakt med småbørn med synsnedsættelse eller blindhed

Dato

Uge 11, 2022 mandag den 14. til fredag den 18. marts 2022

Mål med kurset:

Det forventes at kursisten får

  • viden om øjne, syn, synsdiagnoser og lys.
  • viden om synskompenserende hjælpemidler, herunder punkt og IT.
  • teoretisk og praktisk viden om ADL.
  • teoretisk og praktisk viden om orientering og mobility.
  • viden om synspædagogik.
  • viden om sanser og sansemotorik.
  • viden om udviklingsmæssige konsekvenser af synsnedsættelse.
  • viden om identitetsudvikling og sociale kompetencer.

Kursets indhold:

På kurset vil der blive undervist i følgende emner

  • Syn, herunder øjets opbygning, synsnedsættelse, synsregistret, visus, blindegrænser samt de almindeligste øjensygdomme.
  • Lys og hjælpemidler, punktskrift og ny teknologi.
  • Auditiv opmærksomhed.
  • Leg og samvær.
  • ADL i teori og praksis.
  • Udviklingsmæssige konsekvenser og neuropsykologiske problemstillinger i forhold til synsnedsættelse.
  • Sprog og kommunikation.
  • Sansemotorisk udvikling og stimulation, motorik og synsnedsættelse.
  • Sansernes betydning.

Oplægsholderne kan være synskonsulent, skolekonsulent, talepædagog, ergoterapeut, ADL, orienterings- og- mobilityinstruktør og psykolog.

Kursets organisering

En del af undervisningen vil foregå i grupper opdelt i forhold til barnets alder, udvikling og synsdiagnose. Arbejdsformen vil veksle mellem foredrag/oplæg, film, gruppediskussioner og praktiske øvelser

Betaling

3.670 kr. for kost og logi
Prisen angives i 2020-priser og de vil inden årsskiftet blive P/L-opregnet

Sted

Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg

Kontaktperson
Mariane Larsen, synskonsulent. Mail: malr@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 02 54 mobil: 93 56 64 77

Annette Petersen, synskonsulent. Mail: anpeter@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 45 59 57 02 65 mobil: 93 57 00 19

Henvendelsesfrist

Medarbejdere, som ønsker at deltage på dette kursus, kan tilmelde sig via vores hjemmeside
www.synref.dk

Når ansøgningsfristen er udløbet fremsendes bekræftelse, program, deltagerliste samt samtykkeerklæring, som bedes underskrevet af forældrene til det aktuelle barn. Dette samtykke gælder kun for det nævnte kursus og kun for oplysninger, der har betydning for undervisningen og for forståelsen af synsnedsættelsen. Samtykkeerklæringen sendes til kursusafdelingen senest en uge før kursets start.

Ved framelding:

Ved framelding senest en måned før kursets start, refunderes 50% af kursusafgiften.
Ved framelding 30-14 dage før kursets start, refunderes 25% af kursusafgiften.
Ved senere framelding refunderes kursusafgiften ikke, men pladsen kan overdrages til en kollega fra samme institution.