Decorative

Sommerskole og MINI-sommerskole 2022

Dato:

Årets store begivenhed Sommerskolen 2022 nærmer sig 

Synscenter Refsnæs og DBS indbyder til Sommerskole 2022

Sommerskolens tema er i år "Aktiv fritid" og finder sted fra søndag d. 26. juni til fredag d. 1. juli 2022.

En tidligere sommerskoledeltager siger ”Du skal melde dig på sommerskole fordi det bare er den bedste uge i din sommerferie”. 

Sommerskolen er fuld af sjov og ballade, venskaber, teltlejr, mad over bål, aktiviteter og udfordringer. Sommerskolen giver et boost til selvværdet og mod til at klare ting på egen hånd. 

Flyer om Sommerskolen

Tilmeld dig via Sommerskolens tilmeldingsformularen - der er også link til tilmelding i den udsendte invitation.

Frist for tilmelding til Sommerskolen er d. 9. maj 2022. 

MINI-sommerskole 

Vi gentager successen fra 2021 med MINI-sommerskole igen i år. 

MINI-sommerskolen finder sted fra søndag d. 26. juni til tirsdag d. 28. juni 2022. 

Det er en forudsætning for deltagelse, at eleven deltager sammen med lokal synskonsulent eller anden ressourceperson med relation til eleven, dog ikke forældre. 

Flyer om MINI-sommerskolen

Tilmeld dig via Mini-sommerskolens tilmeldingsformularen - der er også link til tilmelding i den udsendte invitation. 

Frist for tilmelding til Mini-sommerskolen er d. 1. juni 2022.

 

Samtykkeerklæring og medicinsamtykke

Inden ankomst på sommerskolen, skal I udfylde samtykke og medicinsamtykke - medicinsamtykke skal også udfyldes selvom barnet ikke tager medicin. Samtykkedokumenterne udfyldes og underskrives digitalt med Nem-id. 

Hvis I har udfyldt samtykkeerklæring inden for det seneste år, behøver I kun udfylde en ny, såfremt der har været ændringer i f.eks. institution, kommunale kontaktpersoner mv. 

Udfyld samtykkeerklæring via følgende link: https://signit.synref.dk/samtykke/persondata

Udfyld medicinsamtykke via følgende link: https://signit.synref.dk/samtykke/medicin

Se vejledning til at underskrive digitalt via følgende link: www.synref.dk/vejledning-til-signering

Vi skal have samtykkedokumenterne senest to uger før sommerskolens start.