Resultatet af projekt NNS: Nye vejledninger skal støtte børn med synsnedsættelses udvikling, læring og trivsel

Dato:

I samarbejde med DTHS (Danske Tale,- Høre- og Synsinstitutioner) og LFBS (Landsforeningen for Forældre til Blinde og Svagsynede) udgiver Synscenter Refsnæs ti vejledninger, der skal støtte børn og unge med synsnedsættelses udvikling, læring og trivsel i barnets forløb fra 0-17 år.

Vejledningerne er målrettet børn og unge med synsnedsættelses forældre, pædagoger og lærere.

Vejledningerne til de fagprofessionelle har til formål at tilvejebringe den fagprofessionelle viden, inspiration og handlingsanvisende råd til det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde med børn med synsnedsættelse. Vejledningerne formidler viden om god praksis tæt på de fagprofessionelles hverdag og tilgange til pædagogik, didaktik, undervisning og læring.

I vejledningen til forældre finder forældre vejledning til at støtte barnets udvikling, læring og trivsel og eksempler på, hvordan andre familier tackler dilemmaer og udfordringer forbundet med at have et barn med synsnedsættelse. 

Vejledningerne er baseret på metoden "De udvidede læringsmål”, som er en tilgang med specifikke læringsmål og indsatser for børn og unge med synsnedsættelse, og som understøtter deltagelse i og inkludering under de almene mål i dagtilbud og skole.


De udvidede læringsmål for børn og unge med synsnedsættelse 0-17 år i dagtilbud og skole

Handlingsanvisende vejledning til inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer

  • Småbørn 0-1 år
  • Småbørn 1-3 år
  • Småbørn/Førskole 3-6 år
  • Overgange småbørn 0-6 år 
  • Indskoling
  • Mellemtrin
  • Udskoling
  • Overgange 0-17 år (udgives kun digitalt) 
  • Forældre/familie 0-17 år  
  • Idræt i Øjenhøjde 

Du kan downloade vejledningerne på Synscenter Refsnæs’ hjemmeside og Mediateket