Krav om coronapas

Dato:

Der er fra fredag morgen den 12. november 2021 indført krav om coronapas for besøgende på botilbud. 

Kravet om coronapas omfatter lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Målet er at beskytte udsatte og sårbare borgere. 

Kravet gælder ikke: 

  • nære pårørende* 
  • børn under 15 år
  • værger, personlige repræsentanter og advokater 
  • personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få taget en covid-19-test. 

* ved nære pårørnde forstås forældre, søskende og plejefamilier. 

Bortvisning

Hvis en besøgende ikke kan fremvise coronapas, kan den pågældende bortvises. 

Sådan får du gyldigt coronapas

Coronapasset er gyldigt, hvis du er færdigvaccineret eller har fået første vaccinedosis for mindst 14 og højest 42 dage siden. 

Du har også gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højest 96 timer gammel eller en hurtigtest, der er højest 72 timer gammel. 

Tidligere smitte giver også gyldigt coronapas - men varigheden af immunitet er nedsat, så tidligere smitte fremover giver gyldigt coronapas fra 14 dage efter en positiv PCR-test til 6 måneder efter.