Gå til indhold

Kurser for forældre

Vi tilbyder kurser for forældre, fagpersoner og skoleelever. Dels på Synscenter Refsnæs med mulighed for overnatning og forplejning. Dels lokalt, hvor vi skræddersyr kurser i samarbejde med lokale synskonsulenter, institutioner og skoler.

De planlagte kurser finder du her: kursusoversigt

"Undervisningspakker”

Med afsæt i krop, aktivitet og deltagelse og ICF-CY rammen har vi udviklet pakker til forskellige aldersgrupper, hvor undervisning af børn og forældre kombineres med den ønskede rådgivning og udredning. På den måde har vi skabt en ramme for læring med en høj læringsværdi i et miljø, der er trygt for både børn og voksne.

Forældrekurser

Vi skræddersyr kurser for grupper af forældre med ligestillede børn. Her arbejder vi med emner som funktionelt syn, synsnedsættelse og blindhed, sociale kompetencer og opdragelse, brugen af øvrige sanser, synsnedsættelsens indflydelse på motorik og bevægelse, hvordan får jeg hverdagen til at fungere - praktiske færdigheder, hjælpemidler og motivation, IKT (IT og kommunikationsteknologi), punktskrift og førpunkt (børn med blindhed) og meget, meget mere.

Et gennemgående tema er overgange i barnets liv: Hvordan forbereder vi os på at skifte til institution, skole, ungdomsuddannelse og på at deltage i familiens hverdag, fritid, lejrskole og sociale arrangementer?

Der afholdes fra tid til anden forældrearrangementer i regionerne. Kontakt os eller forhør dig hos din synskonsulent om aktuelle events.