Uge 47 2022 Kursus for personale, der arbejder med eller underviser børn og unge 0-17 år med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser

Dato

Uge 47 2022 mandag den 21. til fredag den 25. november 2022

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet fagprofessionelle, som arbejder med eller underviser børn/unge, med nedsat syn
og yderligere funktionsnedsættelser. Det kan både være børn/unge fra specialskoler, børn der hjemmeundervises, bor på døgninstitutioner eller går i specialbørnehaver.

Mål med kurset

Det forventes, at deltagerne:

  • opnår viden om synsnedsættelsens betydning for børns/unges udvikling, trivsel, leg og læring.
  • opnår viden om synsfaglige tiltag, der kan anvendes i det daglige arbejde med undervisning, træning og aktiviteter.
  • at institutionerne benytter evidensbaseret viden til at sikre, at elever med synsnedsættelse tilegner sig alderssvarende kundskaber og færdigheder.
  • opnår viden om sanser og om sansemotorikkens indflydelse på nedsat syn.
  • opnår kendskab om synskompenserende hjælpemidler.

Kursets indhold

  • Funktionelt syn, synsudvikling, synsstimulation og synsforståelse.
  • Alternativ kommunikation – aktiv læring og leg.
  • Anvendelse af IT, PC og tablet.
  • Sanser og motorik.
  • Orientering og mobility.
  • Udvikling, samvær, motivation og læring.

Metodebeskrivelse

Undervisningen på kurset vil veksle mellem teoretiske og praktiske oplæg. Undervisningen vil blive
relateret til de repræsenterede børn og unges synsnedsættelse, udvikling og funktionsniveau.
Oplægsholderne kan være synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, mobility instruktør og psykolog.

Betaling

3.670 kr. inkl. kost og logi.
Prisen angives i 2020-priser, og de vil inden årsskiftet blive P/L-opregnet

Sted

Synscenter Refsnæs, Kursusafdeling Stausgård, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Tina Lindop Gable, synskonsulent. Mail: tsli@remove-this.regionsjaelland.dk
Mobil: 23 26 26 50

Vinni Jensen, synskonsulent. Mail: vijen@remove-this.regionsjaelland.dk
Mobil: 93 57 65 34

Tilmelding

Medarbejdere, der ønsker at deltage på dette kursus, kan tilmelde sig direkte nederste på denne side. 

Når ansøgningsfristen er udløbet, fremsendes bekræftelse, program, deltagerliste samt
samtykkeerklæring, som bedes underskrevet af forældrene til det aktuelle barn. Dette samtykke
gælder kun for det nævnte kursus og kun for oplysninger, der har betydning for undervisningen
og for forståelsen af synsnedsættelsen. Samtykkeerklæringen sendes til kursusafdelingen
senest en uge før kursets start.

Framelding

Ved framelding senest en måned før kursets start, refunderes 50% af kursusafgiften.
Ved framelding 30-14 dage før kursets start, refunderes 25% af kursusafgiften.
Ved senere framelding refunderes kursusafgiften ikke, men pladsen kan overdrages
til en kollega fra samme institution.