Rådgivning og udredning af børn og unge med synsnedsættelse

Ydelserne er gratis for børn og unge i Synsregistret.

Hvem kan henvende sig til Specialrådgivningen?

Forældre og fagfolk fra PPR, børne- og handicapafdeling, synskonsulenter, skole og dagtilbud kan henvende sig. Specialrådgivningen tager typisk kontakt til barnets lokale synskonsulent for at sikre en koordineret indsats. Benyt dette henvendelsesskema. Du hører fra os i løbet af 10 hverdage.

Kontakt Specialrådgivningen i samarbejde med den lokale synskonsulent

Er du forælder eller arbejder du med et barn eller en ung, som du gerne vil have henvist til specialrådgivning eller udredning, anbefaler vi, at du kontakter den lokale synskonsulent. Vi tilbyder også kurser for fagprofesionelle. Kontakt os, hvis du ønsker svar på spørgsmål eller rådgivning i relation til elevens synsnedsættelse og generelt om syn og synshandicap.

Har du spørgsmål til udarbejdelsen af dette henvendelsesskema og til hvilke bilag, du skal vedlægge, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 59 57 01 00. Det er muligt at tale med en administrativ medarbejder eller en faglig konsulent med kendskab til henvendelsesskemaet.

Fremsendelse af relevante oplysninger

Send relevante sagsakter til os med henvendelsesskemaet. Det er en hjælp til de faglige konsulenter i Specialrådgivningen, at du målrettet udvælger de papirer, som giver den bedste forståelse af problemets karakter og omfang. Er du i tvivl, drøfter vi behovet, når vi visiterer.

Følgende kan vedlægges:

  • Udtalelse/status fra skole/børnehave, handle- og elevplaner
  • Seneste oplysning fra øjenlæge og andre lægelige dokumenter (f.eks. fra speciallæger, journalnotater)
  • Kommunikativ/talesproglig udvikling (børn med tale- og kommunikative vanskeligheder)
  • Fysio- og ergoterapeutiske rapporter for børn med motoriske vanskeligheder
  • Pædagogiske og psykologiske vurderinger og rapporter
  • Undersøgelse jf. Servicelovens §50
  • Handleplaner
  • Sagsresumé (sagsbehandlerens resumé og faglig vurdering af sagen)
  • Undersøgelser og rapporter (f.eks. psykologiske undersøgelser, VISO rapport, observationer)

Om Specialrådgivningen, Synscenter Refsnæs

Specialrådgivningen er leverandør under Koordinering af Specialrådgivning (KaS) for VISO, Socialstyrelsen. Vi tilbyder rådgivning, udredning og undervisning til børn og unge 0–17 år med alvorlig synsnedsættelse, ofte i kombination med andre funktionsnedsættelser.

Vi visiterer selv vores sager. Derfor kan du henvise et barn direkte til os. KaS er et omkostningsfrit tilbud til alle landets kommuner. Også kommunale myndigheder, institutioner og pårørende kan bede om rådgivning ift. de mest specialiserede enkeltsager vedrørende synsnedsættelse.

Specialrådgivningen, Synscenter Refsnæs