Sundhedsfaglig medarbejder til faste morgentimer ved Synscenter Refsnæs

Morgenstund har guld i mund, det håber vi i hvert fald vores nye kollega kan genkende i sig selv.

Hos os vil du møde et fagligt stærkt team der arbejder med børn og unge, alle med særlige behov der gør at vi arbejder med en individuel og relationel tilgang til hver enkel af vores beboer.

Kan du bidrage med nærvær godt humør og faglighed til vores gruppe så læs endelig videre.

Du er en omsorgsfuld og nærværende kollega der er et sted i livet hvor faste morgentimer mandag til fredag passer perfekt ind i dit liv.

Du vil bidrage til at beboerne på Egehuset får den bedste start på dagen ved at yde pleje og omsorg på en respektfuld måde inden beboerne følges i skole.

Botilbuddet

Egehuset er et botilbud for Børn og unge med synsnedsættelse og andre funktion nedsættelser
Målgruppens udviklingsniveau er ikke alderssvarende og variere fra 3.mdr og op til 2 år.


På Egehuset kan vi tilbyde dig:

  • En Individuel oplæringsperiode hvor du følges med en erfaren kollega
  • Mulighed for at deltage i Supervision og personalemøder
  • Gode muligheder for ekstra timer hvis det ønskes
  • Blive en del af en erfaren gruppe der over tid har specialiseret sig inden for målgruppen
  • En arbejdsplads der har fokus på et godt arbejdsmiljø
     

Din profil

  • Du sætter naturligt børn og unge i centrum og arbejder roligt og respektfuldt
  • Du er tålmodig i relationen til den enkelte, men hviler i at udvikling sker gradvist over tid.
  • Du værdsætter samarbejde men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
     

Arbejdstiden

Arbejdstiden vil være mandag til fredag fra 6.30 – 9.30. Der er mulighed for flere timer hvis det ønskes. Ansættelsen er på 15-25 timer i gennemsnit pr. uge
 

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen

Kontakt: Afdelingsleder Louise Læsø Christensen, mobil 93 56 95 64, hvis du vil vide mere.
 

Ansøgningsfrist d. 31.12.2022
Samtaler vil vi afholde løbende og indtil vi har fundet den rette.
Ansættelse d. 01.01.2023
 

Se i øvrigt vores hjemmeside www.synref.dk, hvor du blandt andet kan finde vores kerneopgave og pædagogiske grundlag.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.
 

Søg jobbet

Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn