Service- eller husassistent til Specialrådgivning, Synscenter Refsnæs

Serviceminded og engageret service- eller husassistent 25 timer om ugen søges pr. 15. juni 2021 eller snarest.

Vi søger erfaren og selvstændig kollega til at understøtte arbejdet med børn og unge med synsnedsættelse og deres voksne fra hele landet. Har du lyst til at bringe din faglighed i spil og løse vekslende opgaver?

Så er jobbet som serviceassistent ved Specialrådgivningen måske noget for dig.

Om jobbet

Som service- eller husassistent er du med til at skabe de gode rammer for børn, unge, forældre og fagpersoner på vores forløb med overnatning. Målgruppen er børn og unge 0-17 år, som deltager i pædagogisk synsudredning samt familier, lærere og pædagoger på kursus hos os. En del børn har sammensatte problemstillinger og flere funktionsnedsættelser.

Vi har travlt og opgaverne er alsidige. Du får ansvar for elektronisk varebestilling, planlægning, bestilling og anretning af mad til børn med særlige behov, til kurser og ved møder, indretning af lokaler, oprydning, egenkontrol, rengøring og vask – og småretter og bagning, når der er tid. Du skal arbejde ordentligt, professionelt og tæt på borgere, der ofte er i en svær situation og kræver særlige hensyn. Som medarbejder vil du opleve, at gæsterne sætter stor pris på vores professionelle indsats.

Hvert år afholder Synscenter Refsnæs sommerskole for en masse glade børn og unge med synsnedsættelse. Her er medarbejderen nøgleperson i tæt samarbejde med sommerskolens leder. Eleverne laver fx selv mad på bål. I år går det løs i uge 26, hvor vores nye kollega sammen med synskonsulenter og Serviceafdeling sikrer, at det praktiske fungerer og eleverne får en skøn uge sammen.

Arbejdet er tilrettelagt på fuld tid de uger, der er overnattende gæster og færre timer i de øvrige uger med en gennemsnitlig 25 timers ugenorm. En serviceassistent fra et andet område i organisationen afløser dig ved ferie og sygdom, ligesom du skal afløse dine kolleger ved behov for mødeforplejning andre steder på Synscenter Refsnæs.

Vi forventer at du

  • Er faglært service- eller husassistent, praktisk anlagt og gerne med ernæringsbaggrunH
  • Har erfaring fx fra specialinstitution, rehabiliteringsenhed eller hospital
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt i samarbejde med skiftende kursusledere
  • Har overblik, ordenssans, styr på hygiejnen og er parat til yde service af god kvalitet
  • Har gode refleksions- og samarbejdsevner
  • Anvender IT på brugerniveau
  • Har et positivt menneskesyn og godt humør
  • Er nysgerrig på, hvad tabet af synssansen betyder for børn og unge

Vi tilbyder

  • Kolleger med godt humør, høj faglighed og dedikation
  • Tværfagligt samarbejde og god dialog om de mål, vi skal nå
  • Mulighed for at benytte centrets faciliteter, f.eks. svømmehal og motionscenter
  • Et spændende og ind i mellem krævende job

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug

Vil du videre mere 

kontakt afdelingsleder Nanette Borges, 22 30 04 77.

Ansøgningsfrist 9. maj 2021.

Ansættelse 15. juni 2021 eller snarest.

Samtaler forventes afholdt  12. maj 2021.

Søg jobbet

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn