Pædagoger og pædagogiske assistenter til botilbuddene Birkehuset og Egehuset ved Synscenter Refsnæs

Botilbuddene Birkehuset og Egehuset søger pædagogisk og sundhedsfagligt personale, da vi har tilgang af børn og unge.

Vil du være en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed og gode kolleger, og arbejde med en helt særlig gruppe børn og unge, og unge voksne?

Så kan vi tilbyde dig de perfekte rammer for faglig og personlig udvikling!

Om Jobbet

Vi søger omsorgsfulde, nærværende, engagerede og energiske kolleger, der kan arbejde selvstændigt, men også brænder for faglig udvikling og sparring i stærke faglige teams. Vi kan tilbyde en helt unik mulighed for at indgå i en tværfaglig personalegruppe, hvor man skal bidrage til at styrke den pædagogiske tilgang, skabe nye aktiviteter samt yde pleje og omsorg til borgerne.

Er du nyuddannet, eller ny i forhold til målgruppen?

Vi kan tilbyde et individuelt mentorforløb til ny ansatte, hvor man den første tid, kan modtage særlig oplæring og individuelle samtaler med en mentor.

Botilbuddene

Birkehuset og Egehuset er botilbud til børn og unge, og unge voksne med synsnedsættelse og multiple funktionsnedsættelser. Det er døgntilbud der har åbent alle dage hele året, døgnet rundt. Målgruppens mentale udviklingsniveau varierer fra ca. 3 måneder og op til 4 år

Den pædagogiske indsats i botilbuddene er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger, ressourcer og ønsker til indflydelse på eget liv.
I jobbet vil man i høj grad skulle fokusere på at udvikle og tilrettelægge aktiviteter, der bidrager til at styrke borgernes sociale kompetencer. Ligeledes prioriterer vi aktiviteter af fysisk karakter, såsom cykelture, gåture, aktiviteter i svømmehal, gymnastiksal, ridning m.m.

Vi tilbyder

  • En høj grad af tværfaglighed og en bred samarbejdsflade
  • En høj normering med mulighed for at arbejde pædagogisk én til én og én til to
  • En personalegruppe med stor erfaring med målgruppen, masser af humor, og anerkendende tilgang til hinandens arbejde
  • Et godt arbejdsmiljø, der prioriteres højt
  • Gode muligheder for videreuddannelse

Din profil

Du sætter naturligt borgeren i centrum og arbejder roligt og respektfuldt efter individuelle mål og delmål.
Du hviler i, at udviklingen hos de unge sker roligt og gradvist over tid og kan finde glæde i de helt små sejre i hverdagen Du er tålmodig i relationen til den enkelte borger, og er også i stand til at tilpasse aktiviteter ud fra den enkeltes dagsform. Du vil gerne involvere og engagere dig i teamet, og ser supervision som en mulighed for udvikling.

Om stillingen

Alsidig stillinger med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, hvor du fra start vil få den nødvendige oplæring.
Foruden udviklingsaktiviteterne vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Funktion som kontaktperson
  • Samarbejde med pårørende
  • Deltagelse i sygehusbesøg, samarbejde med sagsbehandlere m.m.
  • Tværfaglig samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere samt sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter
  • Deltagelse i konferencer/statusmøder med forældre, sagsbehandler og øvrige samarbejdspartnere
  • Hjælpe borgerne med personlig hygiejne og praktiske opgaver i hjemmet som madlavning, rengøring, tøjvask m.m.
  • Mulighed for deltagelse i tværgående projekter på Synscenter Refsnæs

Arbejdstiden

Er fordelt på dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden weekend. På Birkehuset vil man kunne forvente 1-2 rådighedsvagter (sovende nattevagt) pr. måned.

Kontakt os gerne for en uforpligtigende snak hvis du er interesseret og vil høre mere om stillingerne:
Afdelingsleder Camilla Gabs, mobil 93 57 76 42 mail: cagb@remove-this.regionsjaelland.dk

Afdelingsleder Louise Læsø Christensen, mobil 93 56 95 64 mail: louchris@remove-this.regionsjaelland.dk eller områdeleder Susanne Johansen, mobil 30 45 95 63, mail: sutj@remove-this.regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist d. 27. september 2022

Samtaler afholdes løbende

Se i øvrigt vores hjemmeside www.synref.dk, hvor du blandt andet kan finde vores kerneopgave og pædagogiske grundlag.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg jobbet

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om og følg Synscenter Refsnæs på vores Facebook og LinkedIn