De faglige refleksioner bag vejledningerne småbørn 0-6 år

Dato:

Alle 10 nationale vejledninger er udarbejdet i samarbejde med en gruppe af synskonsulenter og andre fagpersoner på synsområdet. Læs om, hvordan delprojektgruppe 1, småbørn, greb opgaven an med at udarbejde vejledningerne. 

Projektets organisering

Før vi kommer nærmere ind på, hvilke valg delprojektgruppe 1, småbørn, har gjort sig i processen med at udarbejde vejledningerne, er her en kort oversigt over projektets organisering, som viser hvordan vi i projektet har grebet arbejdet med at udarbejde vejledningerne an.

Projektet bestod af fire delprojektgrupper, som hver havde ansvar for et afgrænset område af barnets forløb, f.eks. småbørn 0-6 år, indskoling, mellemtrin, udskoling og to delprojektgrupper, der dækkede hele barnets forløb fra 0-17 år, overgange og forældre/familie.

Delprojektgrupperne var alle bemandet med synskonsulenter og andet fagpersonale fra lokale synsrådgivninger og Synscenter Refsnæs. Instituttet for Blinde og Svagsynede deltog i to delprojektgrupper vedr. Overbygning og Overgange. 
 

Delprojektgruppe 1, småbørn 0-6 år

Delprojektgruppe 1, småbørn havde til opgave at lave en vejledning for målgruppen af børn 0-6 år, herunder førskole. 
I delprojektgruppe 1, småbørn, deltog: 

  • Tovholder: Trine Berg Adelgaard – Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense 
  • Ulla Mølgaard – Centerfor Syn og Hjælpemidler, Aarhus 
  • Stine Bersang Bach – Institut for Syn- og Hørelse, Aalborg 
  • Elisabeth Hviid Rasmussen – Center for Kommunikation og Undervisning Skive – Viborg 
  • Eva Madsen - Kommunikationscenter Region Hovedstaden
  • Bonnie Pedersen fra Synscenter Refsnæs har bidraget til gruppens arbejde med beskrivelser af barnets motoriske udvikling. 


Opdelte vejledninger og målgrupper

Gruppen fandt hurtigt ud af, at aldersgruppen 0-6 år var for stort et spring rent udviklingsmæssigt til, at det gav mening at lave en overordnet vejledning for hele den målgruppe. F.eks. i ADL (Almindelig Daglig Levevis) for de 0-1 årige handler det om ”at holde sutteflasken” eller ”sidder på arm, mens mor og far spiser” som en væsentlig grundlæggende ting for at arbejde videre med ADL – hvor det for de 3-6 årige handler om at begynde at kunne hjælpe til i køkkenet.

Derfor valgte gruppen at lave tre forskellige vejledninger i stedet for en samlet vejledning. 

Småbørn 0-1 år 
Småbørn 1-3 år 
Småbørn 3-6 år

Derudover udarbejdede Videns- og Udviklingsenheden på Synscenter Refsnæs i samarbejde med delprojektgruppen overgange en vejledning ved navn ”overgange 0-6 år”.

En anden grund til at opdele vejledningen i tre er, at vejledningerne er målrettet de voksne, der er omkring barnet i barnets nuværende situation. Vejledningen småbørn 0-1 år blev målrettet forældre, vejledningen småbørn 1-3 år blev målrettet personale i vuggestue og dagpleje og vejledningen småbørn 3-6 år blev målrettet personale i børnehave og SFO-førskole.

På den måde kan man som synskonsulent uddele den vejledning, som er mest relevant til den situation barnet står i lige nu. Forældre og andre, der er interesserede kan med fordel læse alle vejledninger, da de så kan få et indblik i de vigtigste indsatser i hele barnets forløb fra 0-6 år.

Det faglige indhold i vejledningerne – refleksioner

Synsnedsættelser og børn er forskellige, og derfor bliver vejledningen også individuel. Vejledningerne er ment som et supplement til synskonsulenternes vejledning og arbejde.

Desuden kunne man skrive bøger til hvert enkelt afsnit, der er i vejledningerne og derfor har gruppen haft en stor opgave i at udvælge det mest væsentlige.

Arbejdet med ”De udvidede læringsmål”

Fundamentet for alle delprojektgruppers arbejde var metoden ”De udvidede Læringsmål”, som alle vejledningerne er bygget op omkring. Læs mere om ”De udvidede læringsmål” på Synref.dk.

Trine Adelgaard, CKV Odense fortæller at ”det var i starten lidt overvældende at arbejde med temaerne i ”De udvidede læringsmål”, fordi alle ”brikkerne” havde potentiale til at blive beskrevet i en hel bog”.  Derfor gik gruppen systematisk til værks og tog hver enkelt udvidede læringsmål og brainstormede over det, indtil de fandt frem til hvilke ”udvidede læringsmål” de ville sætte fokus på i vejledningerne til de tre opdelte aldersgrupper.

Derfor er der nogle ”udvidede læringsmål”, som gruppen har undladt at beskrive, Elisabeth Hviid Rasmussen, CKU Skive forklarer ”F.eks. for de 0-1 årige har vi ikke beskrevet ”tekniske hjælpemidler” eller ”forberedelse til uddannelse og arbejdsmarked”. Vi har valgt de brikker ud, som vi syntes var allermest væsentlige for aldersgruppen”.

Gruppen havde en udfordring med at adskille ”De udvidede læringsmål” fra hinanden. ”De udvidede læringsmål” griber ind i hinanden, og dette er også illustreret i modellen i form af puslespilsbrikker. Gruppen oplevede det i praksis udfordrende at fokusere på en ”puslespilsbrik” ad gangen, da brikkerne jo i praksis hænger sammen og også har visse overlap. Omvendt så gav det et fokuseret blik på hver enkelt brik som bidrog til en mere fokuseret beskrivelse af de grundindsatser, der er nødvendige, når der skal iværksættes specialiserede forløb for målgruppen af børn.

Alle er enige om, at metoden er et godt redskab til den faglige refleksion, og at gruppearbejdet har haft værdi på grund af den vidensdeling, der er opstået, Stine Bersang Bach, Institut for Syn og Hørelse, Aalborg forklarer ”arbejdet i gruppen har fået mig til at overveje i højere grad, hvorfor de forskellige indsatser er vigtige, og hvorfor jeg synes de er vigtige. Jeg er blevet opmærksom på nye områder og gruppearbejdet har også ført til flere bogindkøb og udveksling af materialer”.

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år

Desuden er vejledningerne fra 0-6 år også beskrevet med udgangspunkt i bogen Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år, som er et kendt redskab på almenområdet. Gruppen har brugt DPU’s udviklingsbeskrivelse til at pege på, hvor synsnedsættelsen kan skabe udfordringer i forbindelse med at skabe udvikling for barnet, og har på baggrund af det drøftet, hvilke indsatser, der kan kompensere for synet. Det har været vigtigt for gruppen at have øje for børns generelle udvikling, for at kunne forholde sig til, hvad man skal forvente af barnet med synsnedsættelse.

Vejledningernes form og indhold  

Gruppen har valgt en form, hvor de forholder sig til et udvidet læringsmål ad gangen, f.eks. sociale kompetencer og beskriver:

  • Intro til emnet. Hvorfor f.eks. sociale kompetencer er relevant at beskrive på lige præcis det her alderstrin. Først beskrives: Hvad er sociale kompetencer – og hvorfor er det vigtigt i den her sammenhæng. Hvad er det for nogle vanskeligheder barnet kan have – og hvad kan det betyde for barnets videre udvikling, hvis ikke der bliver taget fat om det. 
  • Inspiration/ideer til tiltag for henholdsvis forældre og fagpersonale. 
  • Til sidst ved hvert udvidet læringsmål er beskrevet hvilke andre faggrupper, det kunne være relevante at inddrage. 

Derudover er der i vejledningerne beskrevet cases, som er eksempler på god praksis. Her har Videns- og Udviklingsenheden på Synscenter Refsnæs interviewet pædagoger og forældre til børn med synsnedsættelse. Casene er udpeget og udarbejdet i samarbejde med projektgruppen.

Vekslen mellem praksisviden og evidensbaseret viden

Vejledningerne er et resultat af delprojektgruppemedlemmernes praksisviden og systematiske litteratursøgninger. Stine Bersang Bach fortæller ”i projektet blev vi udfordret på, hvad vi går og siger – vi ved at vi ved det, men hvor er kilden på det?”.

Det har været en stor opgave for gruppen at udvælge og beskrive den tavse viden og praksiserfaring og koble den med den dokumenterede viden, der er på synsområdet. En af de større opgaver for gruppen var at finde relevant litteratur og koble den tavse viden op på teori og metoder. Her har Videns- og Udviklingsenheden ved Synscenter Refsnæs bidraget med systematiske litteratursøgninger.

Inspiration til hvordan du og din arbejdsplads kan bruge vejledningerne i praksis

Gruppen har en række gode råd til, hvordan du og din arbejdsplads anvender vejledningerne i praksis. 

  • Udlever vejledningerne til forældre, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med børn med synsnedsættelse. 
  • Del vejledningerne med nye kollegaer og nye pædagoger, der har brug for at bygge ny viden op fra bunden. 
  • Brug litteraturlisten i vejledningerne til at udpege relevant litteratur for forældre og fagpersoner. 
  • Brug vejledningerne som et fælles tredje i sparringen mellem synskonsulent og fagperson i dagtilbud og kommuner. Den viden vi som synskonsulenter mener er banal, er det måske ikke for fagpersonen. 
  • Vejledningerne er lavet til målgruppen uden multiple funktionsnedsættelser, men gruppen ser også potentiale i, at noget af indholdet kan være til inspiration for målgruppen af børn og unge med synsnedsættelse og multiple funktionsnedsættelser.