Projekt styrket kommunikationsindsats

- Et 2-årigt udviklingsprojekt med fokus på formidling

Projektets formål:

Projekt Styrket Kommunikationsindsats har til formål at formidle og dokumentere de gode faglige historier og resultater fra Synscenter Refsnæs. Projektet skal sikre synlighed omkring Synscenter Refsnæs’ faglighed og funktion som nationalt videns- og ressourcecenter.

Samtidig skal kommunikationsindsatsen understøtte og være en ramme omkring Synscenter Refsnæs’ øvrige indsatser og strategier. Såvel i projekt Synsfaglige kompetencer og faglige miljøer som projekt Nationalt netværksbaseret samarbejde vil der være forløb og resultater der er vigtige at formidle til omverdenen.

Projektet skal:
• Medvirke til at de gode faglige historier og resultater formidles eksternt, så omverdenen kan se, at Synscenter Refsnæs er i kontinuerlig faglig udvikling

• Styrke den interne kommunikation for at understøtte sammenhængskraften og de fælles mål og værdier

Primære indsatsområder:

Nyhedsbrev:  Lancere og fortløbende udvikle nyhedsbreve fra Synscenter Refsnæs. Udsendes 4-6 gange årligt. 
Hjemmeside:  Udvikling af hjemmesiden, så enkelhed og tilgængelighed styrkes
Sociale medier:  Skabe liv og aktivitet på hhv. Facebook og LinkedIn
Intern kommunikation

Er du interesseret i at høre mere om projektet?

For yderlige information er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder Dorthe Aage Jensen på dojens@remove-this.regionsjaelland.dk