Puljemidler fra Undervisningsministeriet skal styrke indsatsen vedrørende idræt og bevægelse

d. 2.5.19

Delprojekterne 2-4 omhandlende grundskolen har inden sommerferien et særligt fokus på idræt og bevægelse. Det skyldes, at projekt NNS har modtaget puljemidler fra Undervisningsministeriet til indsamling og formidling af viden om god praksis i forhold til inkluderende undervisning i idræt og bevægelse i folkeskolen for elever med synsnedsættelse (blinde og svagsynede).
Idræt blev et prøvefag i skoleåret 2014/15. Det er målet at elever med synsnedsættelse skal deltage aktivt i idrætsundervisningen og opnå færdigheder som gør det muligt at bestå en prøve. Delprojekterne har til opgave at udarbejde specifikke indsatser, der understøtter elevernes inklusion og deltagelse i læringsfællesskabet.