Tilkaldevikarer til boområderne ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Søger du et deltidsjob inden for det pædagogiske felt, og ønsker du at bidrage til børn og unges udvikling og trivsel?

- Så er det dig vi mangler!

Målgruppen er børn og unge fra 14 – 26 år, med synsnedsættelse, og dertil yderligere funktionsnedsættelser.

At være vikar på Synscenter Refsnæs, er et ansvarsfuldt job, som stiller nogle krav til dig.

Vi har brug for, at du:

  • Er mindst 18 år
  • Har mulighed for at arbejde alle tider af døgnet alle årets dage
  • Er empatisk og interessereret i at tilegne sig viden og kompetencer til gavn for målgruppen
  • Er indstillet på at hjælpe beboerne på Ege- og Birkehuset, samt Fløjen med alle daglige gøremål, så som spisning, tøjvask, rengøring, personlig hygiejne m.v
  • Kan være igangsætter på aktiviteter med målgruppen

Vi tilbyder:

  • Et altid afvekslende job med udfordringer og muligheder
  • Opstart med 3 arbejdsdage hvor du følger en erfaren medarbejdergruppe
  • Introduktion og oplæring i relevante arbejdsopgaver
  • Oplæring i forflytning på Ege- og Birkehuset samt Fløjen
  • Obligatorisk 2 dages medicin kursus
  • Muligheden for fast timeansættelse på sigt
  • En personalegruppe med humor og stor arbejdsglæde

Vi foretrækker ansøgere der:

  • Overvejer uddannelse til pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring i arbejde med børn, unge eller voksne

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Camilla Gabs 93 57 76 42 eller afdelingsleder Tine Poulsen, 24 67 76 98.

Ansøgningsfrist

29.03.20

Samtaler

Afholdes løbende

Ansættelse

Snarest muligt.   

Kontaktperson(er):

Navn: Camilla Gabs Bargisen
Stilling: Afdelingsleder
Email: cagb@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 93 57 76 42

Navn: Tine Thorndal Poulsen
Stilling: Afdelingsleder
Email: tipo@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 24 67 76 98     

Søg jobbet


Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.