Pædagogmedhjælper til nattevagtfunktion til botilbud Egehuset

Vil du være fast nattevagt og arbejde med en målgruppe af børn og unge med multiple funktionsnedsættelser?

Så er det måske dig vi mangler som kollega på Egehuset


Vi søger en fast nattevagt på fuld tid fra den 1. januar 2021.
Det er en vågen nattevagtstilling og du vil være alene i vagten.

Om Egehuset og målgruppen
Egehuset er en del af Synscenter Refsnæs, og er et døgntilbud der har åbent alle dage hele året, døgnet rundt.

På Egehuset bor børn og unge fra 14-18 år som alle har synsnedsættelse samt yderligere funktionsnedsættelser. Målgruppens mentale udviklingsniveau er fra 3 måneder – 3-4 år.

Den pædagogiske indsats på Egehuset er individuel tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker til indflydelse på eget liv.

Arbejdstid- og opgaver
Arbejdstiden som nattevagt starter typisk kl. 22:45 og slutter kl. 08:00. Som nattevagt vil du arbejde hver anden weekend fredag, lørdag og søndag.

Stillingen som nattevagt på Egehuset indeholder en række opgaver, herunder:

  • Ansvar for de unges trivsel i nattetimerne
  • Hjælpe de unge med håndtering af personlig hygiejne ved behov om natten, og i morgentimerne i samarbejde med kolleger
  • Medicinhåndtering ved behov
  • Håndtering af akut opstået sundhedsfaglige opgaver
  • Dokumentation af nattens forløb
  • Håndtering af huslige opgaver, såsom tøjvask, lettere rengøring m.v

Din profil

  • Du trives i at arbejde om natten, og som kan arbejde selvstændigt
  • Du kan tage initiativ til opgaveløsning
  • Du er rummelig og nærværende, og at du har en anerkendende tilgang til de unge
  • (Ikke nødvendigvis) har erfaring inden for målgruppen, men har lyst til at blive klogere herpå

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i varetagelse af nattevagtfunktion
  • Et arbejdsmiljø der prioriteres højt
  • Motionsrum, massagestol og svømmehal
  • Obligatorisk 2 dages medicin kursus udbudt af Region Sjælland

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Camilla Gabs 93 57 76 42 eller områdeleder Susanne Johansen, 30 45 95 63.

Ansøgningsfrist: 23. november 2020

Samtaler afholdes: 27. november 2020

Ansættelse: 1. januar 2021

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

Søg jobbet
 

Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfattervidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores Facebook og LinkedIn