Mit navn er Thea, og jeg gik på Synscenter Refsnæs Efterskole fra januar 2021 til juni 2023. Det har været lidt af en rejse med en god del succesoplevelser, men ikke uden bump på vejen.

Min start i sig selv var svær. Det var oprindeligt mine forældres og ikke mit personlige ønske at starte. Målet var at forbedre mine faglige evner. Heldigvis fik jeg nogle fantastiske lærere, der hjalp og udfordrede mig mere, end hvad jeg var vant til. Det faglige gik bedre, end jeg kunne have forestillet mig. Jeg fik på ingen måde kun topkarakter hele vejen igennem, men det var heller aldrig mit mål. Sandheden er bare, at den sociale del også er en utrolig stor del af, hvad der er særligt ved Refsnæs. Det var der, jeg havde det rigtig svært. De første par måneder virkede det for mig som om, jeg var blevet kastet ind i en eksisterende historie, som jeg ikke havde del i.

Man kommer selvfølgelig altid til at være nervøs, uanset hvornår man starter. Og efter de første par mørke vintermåneder begyndte det også at gå den rigtige vej for mig. Jeg blev nødt til bare at acceptere, at man ikke kan være venner med alle. Nogle mennesker fungerer du simpelthen bare ikke med, men det er langtfra alle. Refsnæs bringer dig sammen med ligesindede, og alle kan forstå mange af de oplevelser, du har haft. Hvis der er én ting, jeg har taget med fra min 8. klasse, så var det det.
Jeg husker underligt nok mere fra 8. klasse end jeg gør fra 9. Jeg husker, at 9. klasse var en underlig blanding mellem et år, der bragte mig både udfordringer og glæder socialt, men samtidig var det det fagligt hårdeste år for mig. Gennem det lærte jeg meget om mig selv fagligt, hvilke måder jeg lærer bedst på, hvor mine styrker og svagheder ligger inden for alle fag, og hvordan jeg fungerer i eksamenssituationer. Det var nok det, mine forældre havde håbet på ville ske med det samme. Jeg fik indhentet en masse, som hvis jeg skal være helt ærlig, min folkeskole ikke ville have kunnet nå. Det endte med en personlig sejr for mig, da jeg fik topkarakter i begge mine mundtlige eksamener. Jeg tillod mig at drømme stort, og jeg ville ikke have kunnet gøre det uden mine lærere og klassekammerater. Selvom niende klasse var fyldt med en masse andre ting også, er det det, jeg tager med fra det år. Derfor er en meget vigtig ting at nævne også, at det hjalp mig at sætte mål. Jeg satte et mål om at få 12 i mindst én mundtlig eksamen for mig selv, fordi jeg vidste, det var der, jeg havde gode evner. Det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det gav mig noget at arbejde for.

Efter at have overstået de vigtige eksamener i 9. klasse, havde jeg håbet på, at jeg ville kunne slappe af i 10. Til gengæld vil jeg faktisk sige, at 10. klasse var det mest udfordrende år for mig socialt. Jeg havde udviklet værdier og et syn på verden gennem 8. og 9. klasse, men 10. var fuld af begivenheder, der udfordrede mine værdier. Der var en masse konflikter, men heldigvis også en masse nye relationer for mig. Dette år har vist mig vigtigheden af et stærkt ungdomsfællesskab, vigtigheden af at danne relationer, men også at vide, hvornår man skal give slip på nogen. På Refsnæs bor vi op og ned af hinanden, så det er ikke altid op til en selv, hvem man vil bruge sin tid med, men jeg er alligevel på en eller anden måde endt med at holde af de mennesker, jeg har boet med de sidste par år. Et eller andet sted er de blevet den søskendeflok, jeg aldrig fik. Der er selvfølgelig nogle ting, du vil have et had-kærligheds-forhold til, og det vil blive kaotisk og irriterende. Men de her mennesker er nogle af de sejeste, jeg nogensinde har mødt. Det er det, jeg vil fortælle historier om i fremtiden. Så derfor er det nok også det vigtigste at fremhæve. Jeg er stolt af den person jeg er, og Refsnæs har formet mig på så mange måder.

Jeg ville ikke have været foruden det, for jeg har lært vigtigheden af, hvornår man skal have begge fødder solidt plantet på jorden og vide præcis, hvor man står, og hvornår det er okay at følge det, man egentlig ikke troede på før. Hvad end det betyder for én selv.