Mit ophold på Refsnæs: en rejse mod venskaber og personlig udvikling

Opholdet på Refsnæs har været en rejse fuld af venskaber, udvikling og overvindelser. Tiden på efterskolen har budt på talrige oplevelser, mennesker og ikke mindst samtaler om alt mellem himmel og jord.

Jeg trådte ind på Refsnæs som en spændt/nervøs og forventningsfuld 14 årig, der skulle påbegynde 8. klasse i august 2020. Nu nærmer dagen sig i juni 2023, hvor jeg siger farvel til efterskolen. Min tidligere folkeskole var ikke et rart sted for mig, og jeg frygtede, at det samme ville gentage sig her. Men mine bekymringer blev gjort til skamme, da jeg blev modtaget med åbne arme af elever og personale.

Jeg husker tydeligt den første tid her på efterskolen, hvor jeg var tilbageholdende og genert. Men det var her, jeg mødte mennesker, der tog mig for den jeg var og accepterede mig. Langsomt men sikkert begyndte jeg at bryde ud af min skal og udvikle mig både fagligt, socialt og personligt. Selv om jeg stadig er introvert, har jeg nu udviklet en udadvendthed og selvsikkerhed, som jeg vil tage med mig videre ud i livet.
Sammenholdet der findes blandt eleverne, er bemærkelsesværdigt, fordi vi forstår hinandens udfordringer og oplevelser, da vi befinder os i den samme situation. At være svagtseende eller blind forbinder os på en helt særlig måde, som kun de færreste forstår.

De tre år på denne efterskole har virkelig rykket mig på mange områder. At gå fra ingen venner til at være omgivet af folk, som er der for dig gennem tykt og tyndt er for vildt. Vi fejrer hinandens sejre og er der gennem hinandens nederlag. Noget som jeg virkelig værdsætter, er det fællesskab, der eksisterer mellem afdelingerne. 9. klasse, hvor klassen udelukkende bestod af teenagetøser, var et ekstremt blandet år for mig, da vi piger var så forskellige. Derfor er det vigtigt at nævne, at ikke alle relationer er uden gnidninger. Når man bor og lever tæt sammen, kan der hurtigt opstå konflikter og uenigheder, men jeg lærte at håndtere det på den bedst mulige måde. 9. klasse var for mig det mest konfliktfyldte år, og det år hvor jeg gennemgik en vild personlig udvikling. Jeg lærte mangt og meget om mig selv og mine værdier som menneske. Men det har været en del af rejsen her på efterskolen. Jeg har lært at løse problemerne og finde en måde at fungere sammen med dem, jeg ikke klingede med. Jeg trådte ved siden af og begik mange fejl, men det har været vigtige lærepenge for mig, og dem vil jeg huske. Refsnæs har givet mig den tryghed og støtte, der har hjulpet mig til at udvikle mig og forme mig, til den jeg er i dag.

Spontane blindsmagninger, døgnere, vand- pude- og slåskampe har været en ting her gennem de sidste år. Jeg har tilbragt mange vågne nattetimer med en anden pige på mit klassetrin. Snakken har været livlig og fyldt med platte jokes, flabede bemærkninger efterfuldt af et smil og sagt med et glimt i øjet og masser af grin.
Jeg husker tydeligt en aften, hvor hun og jeg spiste banankage og derefter knækkede sammen af grin. Den dag i dag ved jeg stadig ikke, hvad vi fandt så sjovt, så vi kunne grine uafbrudt i lidt over en time. 
Undervisning af synshandicappede kræver en anden tilgang og selvfølgelig har tiden her ikke været uden udfordringer i skolen. Jeg har oplevet op- og nedture. Somme tider var det frustrerende at gå her.

Da jeg startede her, var jeg bagud fagligt. Mine karakterer bestod primært af 0 og 4, men i slutningen af 8. klasse, fik jeg mit første 7-tal. På ca. et år har jeg rykket mig to karakterer op. Jeg har lagt en masse energi og tid i mit arbejde, og jeg har knoklet derud af. Men en stor del af fortjenesten skal gå til lærerne på Refsnæs. I 9. klasse gennemførte jeg afgangseksamen. Jeg var mega nervøs for, at jeg ikke kunne gennemføre prøverne. Det var især engelsk, som skræmte mig. Jeg var så sikker på, at jeg dumpede, da engelsk ikke er min stærke side. Jeg udtrykte min bekymring overfor min engelsklærer. I løbet af 9. klasse satte hun en kæmpe indsats ind for at forbedre mit engelsk. Den eneste grund til at jeg gik op til engelskeksamen var, at hun lovede mig, at jeg nok skulle bestå. Og det gjorde jeg. Jeg gik op, og jeg fik 4. Nu kunne jeg gå på sommerferie med et adgangsgivende gennemsnit til en ungdomsuddannelse. I 10. klasse gik jeg til eksamen i skriftlig matematik og dansk og mundtlig dansk. Jeg kender ikke karakteren på de skriftlige endnu, men jeg fik 12 i dansk. Her efter sommerferien skal jeg starte på den 3 årige HF på Nykøbing Katedralskole. Det glæder jeg mig super meget til. På HF+ skal jeg hovedsageligt anvende computer. Refsnæs har lært mig at bruge computer og blive stærk i brugen af den. Udover computer benytter jeg Polaris.

Det som jeg synes, gør efterskolen til noget særligt er, at jeg har følt mig så normal men samtidig helt unik. I den tid jeg har haft min daglige gang her, har der eksisteret et stærkt fællesskab mellem eleverne, hvor alle er blevet inkluderet. Gennem mit ophold har jeg dannet dybe og gode venskaber. Når jeg tager her fra, bliver det med en masse sunde og stærke relationer bag mig. Det har været en spændende og begivenhedsrig men lærerig rejse. Nu er jeg klar til at tage skridtet videre ud i verden og påbegynde min ungdomsuddannelse.

Sarah :-)