Den danske kvalitetsmodel

I sociale botilbud i de danske regioner arbejdes der konsekvent med ”Dansk kvalitetsmodel på det sociale område”.

Formålet med den danske kvalitetsmodel er at sikre en fælles og systematiseret indsats samt at dokumentere indsatsen i forhold til den enkelte beboer. Kvalitetsmodellen giver gennemsigtighed, som er til gavn for såvel beboere, pårørende samt medarbejdere.

Kvalitetsmodellen er opbygget i henholdsvis organisatoriske og ydelsesspecifikke standarder samt retningsgivende dokumenter. Standarderne er regionale og understøttes af retningsgivende dokumenter, som er kvalitetssikring af den lokale praksis, og som udformes af de enkelte sociale tilbud.

Der er 10 ydelsesspecifikke, en regional standard og en organisatorisk. Herudover har vi seks sundhedsfaglige retningsgivende dokumenter og tre under arbejdsmiljø.

Her kan læses mere om kvalitetsmodellens standarder.

Kvalitetsmodellen på Synscenter Refsnæs

På Synscenter Refsnæs arbejder vi kontinuerligt med at kvalitetssikre og udvikle vores tilbud.
Synscenter Refsnæs er ét samlet tilbud, og derfor har vi besluttet at arbejde med kvalitetsmodellen på tværs af hele organisationen. Det betyder, at vi ud over de sociale tilbud også bruger modellen aktivt til dokumentation og kvalitetssikring på skolen og på rådgivningsområdet.

Her findes de retningsgivende dokumenter for Synscenter Refsnæs.