Ny bog om Spielmeyer Vogt- området udkommer i første halvår af 2018

JNCL & Education – lifelong learning, bliver en bog for forældre til børn og unge med Spielmeyer Vogt sygdommen, og professionelle der arbejder med gruppen.  

Bogen er et omfattende værk og produktet af et Erasmus+ projekt med deltagelse fra 7 lande, herunder Danmark. Der er tale om den første store ikke medicinske forskningsbaserede undersøgelse af det pædagogiske og læringsmæssige felt – af hvad ”der virker” for denne gruppe af børn og unge.

Bogen indeholder beskrivelser af karakteristika omkring SV sygdommen baseret på allerede kendt viden samt på en omfattende spørgeskema- og interviewundersøgelse, om udviklingen og variationen, perceptuelt, kognitivt og sprogligt, gennem hele sygdomsforløbet.  

Bogen indeholder vidensindsamling på tværs af de 7 deltagerlande samt formidlingen af denne viden med en mangfoldighed af best practice eksempler, der kan bidrage væsentligt til at udvikle indsatserne for JNCL- området. Bogen vil være værdifuld i personale- uddannelses sammenhæng og vil kunne bruges som inspirations og opslagsværk. Projektet og bogen har fokus på læring i skolesammenhænge – men også på læring i det livslange perspektiv.

Bogen bliver udgivet på engelsk, men der arbejdes på at den også udgives helt eller delvist på dansk.

Læs mere om bogens 7 hovedtemaer og dens 34 kapitler