Kursus for personale, der arbejder med børn og unge 0-17 år med synsnedsættelse eller blindhed og yderligere funktionsnedsættelser

Dato

Uge 12, 2019 mandag den 18. til fredag den 22. marts

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet fagprofessionelle, som arbejder med børn/unge, der har nedsat syn og yderligere funktionsnedsættelser. Det kan både være børn/unge fra specialskoler, børn der hjemmeundervises, bor på døgninstitutioner eller går i specialbørnehaver.

Mål med kurset

Det forventes, at deltagerne:

  • Opnår viden om synsnedsættelsens betydning for børns/unges udvikling, trivsel, leg og læring
  • Opnår viden om synsfaglige tiltag, der kan anvendes i det daglige arbejde med undervisning, træning og aktiviteter
  • At institutionerne benytter evidensbaseret viden til at sikre, at elever med synsnedsættelse tilegner sig alderssvarende kundskaber og færdigheder
  • Opnår viden om sanser og om sansemotorikkens indflydelse på nedsat syn
  • Opnår kendskab om synskompenserende hjælpemidler.

Kursets indhold

  • Funktionelt syn, synsudvikling, synsstimulation og synsforståelse
  • Alternativ kommunikation – Aktiv læring og leg
  • Anvendelse af IKR, ex. Flexiboard, PC og iPad
  • Sanser og motorik
  • Orientering og mobility
  • Udvikling, samvær, motivation og læring.

Metodebeskrivelse

Undervisningen på kurset vil veksle mellem teoretiske og praktiske oplæg. Undervisningen vil blive relateret til de repræsenterede børn og unges synsnedsættelse, udvikling og funktionsniveau.

Oplægsholderne er synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, mobilityinstruktør og psykolog.

Kursusafgift

3.602 kr. inkl. Kost og logi

Sted

Synscenter Refsnæs
Kursusafdeling Stausgård
Kystvejen 112
4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Kursustilrettelægger, Synskonsulent Connie Horndrup
Mail: cchh@remove-this.regionsjaelland.dk  
Telefon: 59 57 02 61 Mobil: 23 81 84 70

Kursustilrettelægger, Synskonsulent Tina Lindop Gable
Mail: tsli@remove-this.regionsjaelland.dk
Mobil: 23 26 26 50

Henvendelsesfrist og ansøgning

Henvendelsesskema sendes til Synscenter Refsnæs: synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk senest onsdag d. 9. januar 2019. Derefter bekræfter Synscenter Refsnæs for modtagelse og sender et link, hvor deltagerne senest onsdag d. 23. januar 2019 bekræfter kursusdeltagelse.

Når ansøgningsfristen er udløbet fremsendes bekræftelse, program, deltagerliste samt samtykkeerklæring, som bedes underskrives af forældrene til det aktuelle barn. Dette samtykke gælder kun for det nævnte kursus og kun for oplysninger, der har betydning for undervisningen og for forståelsen af synshandicappet. Samtykkeerklæringen sendes til kursusafdelingen senest en uge før kursets start.

Framelding

Ved framelding senest en måned før kursets start refunderes 50% af kursusafgiften. Ved framelding 30 - 14 dage før kursets start refunderes 25% af kursusafgiften. Ved senere framelding refunderes kursusafgiften ikke, men pladsen kan overdrages til en kollega fra samme institution.