Førstegangskursus for forældre med 0- 3 årige småbørn med synshandicap

Dato

Uge 16 onsdag d. 19. til fredag d. 21. april 2017

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til forældre som har et småbarn, der er blindt eller svagsynet og som umid- delbart ikke har andre handicapkombinationer.

Effekten af kurset

For forældrene:

  • Teoretisk og praktisk viden om deres barns udvikling, set i forhold til syns- og øvrige handicaps.
  • Inspiration til tidlig stimulering og tiltag, der kan være med til at give barnet optimale udviklingsbetingelser.
  • Mulighed for at møde forældre i samme situation, til gensidig inspiration og evt. dannelse af netværk.

Kursets indhold

Forældrene vil modtage generel og specifik viden til støtte for deres barns udvikling. Der vil blive
undervist i følgende emner:

  • Synsnedsættelser og synsstimulering
  • Orientering og Mobility
  • Samvær og kommunikation
  • Motorik og brug af sanser
  • Udvikling, kontakt, interaktion og motivation

Oplægsholderne er synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, mobilityinstruktør og psykolog.

Desuden vil orientering om Synscenter Refsnæs´ tilbud og Landsforeningen af Forældre til Blinde
og Svagsynede indgå i forløbet.

Undervisningen vil foregå i det hus, hvor børnene bliver passet. Den vil være tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Enkelte aktiviteter kan være tilrettelagt for foræl- dre og børn sammen. Mens forældrene modtager undervisning, kan børnene blive passet i kursusafdelingens legestue af kursusafdelingens synspædagoger. Børn og forældre er sammen
ved alle måltider.

Hvert barn er tilknyttet en primærperson, som forældrene løbende har mulighed for at tale med om det, vi/de oplever i samværet med deres barn.

Der vil typisk være mellem 6 og 12 familier på denne type kurser.

Opfølgning

Efter kurset vil der som dokumentation blive skrevet et notat til barnets journal. Notatet omhandler forældrenes deltagelse samt en kort beskrivelse af de emner, der er blevet undervist i.

Kursusafgift

Kurset er finansieret via statslige midler og dermed gratis.

Sted

Synscenter Refsnæs Kursusafdeling Stausgård Kystvejen 112
4400 Kalundborg.

Kontaktperson

Synskonsulent Mariane Larsen Mail: malr@remove-this.regionsjaelland.dk tlf.: 59 57 02 54
Mobil: 93 56 64 77

Indstillingsfrist

Indstillingsskema 1a kan indsendes løbende til Synscenter Refsnæs, dog senest 1 mdr. før kursets start. Indstillingsskemaet skal sendes til: synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk

Når Synscenter Refsnæs modtager indstillingen, vil forældrene blive inviteret og skal efterfølgende udfylde et skema på SR´s hjemmeside, med oplysninger vedr. antal deltagere samt særlige ønsker vedr. kost og logi.

Det er ikke længere muligt at ansøge.