Førstegangsforløb for forældre til 0 – 2 år småbørn med synsnedsættelse, blindhed og evt. yderligere funktionsnedsættelser

Dato

Uge 49, 2018 tirsdag den 4. til torsdag den 6. december

Introduktions og specialrådgivnings gruppeforløb.

Hvem henvender forløbet sig til?

Forældre til småbørn, med synsnedsættelse, blindhed og evt. yderligere funktionsnedsættelser

Mål med forløbet

Som forældre vil I få:

  • Teoretisk og praktisk viden om jeres barns udvikling, set i forhold til syns- og øvrige handicap
  • Inspiration til tidlig stimulering og tiltag, der kan være med til at give jeres barn optimale udviklingsbetingelser
  • Mulighed for at møde andre forældre i samme situation, til gensidig inspiration og evt. dannelse af netværk

Forløbets indhold

Som forældre vil I modtage generel og specifik viden til støtte for jeres barns udvikling, med tidlig indsats i fokus. Der vil blive undervist i følgende emner:

  • Synsnedsættelser og synsstimulering
  • Samvær og kommunikation
  • Motorik og brug af sanser
  • Udvikling, kontakt, interaktion og motivation

Oplægsholderne er synskonsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog

Forløbets organisering

Forældreundervisningen vil være tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Børnene bliver passet af synsfagligt personale i kursusafdelingens børnehave, som ligger i samme hus som undervisningen foregår i. Hvert barn vil være tilknyttet en primærperson. Forældrene kan vælge at skiftes til at deltage i undervisning og passe eget barn, hvis begge forældre deltager på opholdet. Forældre og børn er sammen ved alle måltider.

Opfølgning

Efter kurset skriver teamet et notat til brug for det videre arbejde med barnet og til barnets journal. Notatet vil omhandle kursets forløb og de temaer, barnet og forældrene har arbejdet med, herunder en kort beskrivelse af de emner, der er blevet undervist i på dette gruppeforløb. Notatet kan sende til de personer/fagprofessionelle, som forældrene har givet samtykke til, til deres videre arbejde med barnet.

Forløbsafgift

Forløbet er finansieret via statslige midler og dermed betalingsfrit for forældre til børn med synsnedsættelse


Sted

Synscenter Refsnæs
Kursusafdeling Stausgård
Kystvejen 112
4400 Kalundborg

Kontaktperson

Mariane Larsen, synskonsulent
Mail: malr@remove-this.regionsjaelland.dk  
Telefon: 59 57 02 54 Mobil: 93 56 64 77

Connie Horndrup, synskonsulent
Mail: cchh@remove-this.regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 02 61 Mobil: 23 81 84 70

Henvendelsesfrist

Henvendelsesskema udfyldt af synskonsulent i samråd med forældre, skal være Synscenter Refsnæs synscenter-refsnaes@remove-this.regionsjaelland.dk i hænde senest 8 uger før opholdets start, hvorefter forældrene vil modtage invitation til opholdet.

Ansøgningsfrist

Forældrene skal efter at have modtaget invitation, tilmelde sig på Synscenter Refsnæs hjemmeside www.synref.dk senest 4 uger før opholdets start

Deltagerantal

Der kan være op til 12 familier på disse ophold

Andre relevante forløb på Synscenter Refsnæs:

Udredningsforløb for 2 – 3 årige eller 3 – 5 årige småbørn med synsnedsættelse og deres forældre