RoboBraille modtager endnu en international pris for sit bidrag til inklusion i uddannelsessystemet

25/02 - 2016

I konkurrence med mere end 400 internationale best-practices har den danske RoboBraille-tjeneste modtaget endnu en pris for sit bidrag til at understøtte inklusion af mennesker med særlige behov i uddannelsessystemet. Prisen blev givet på den årlige Zero Project-konference, som afholdes i Wien i perioden 10-12. februar 2016.

Klaus Höckner fra RoboBraille’s østrigske partner Hilfsgemeinschaft der Blinden und Sehschwachen Österreichs modtog prisen på vegne af RoboBraille-tjenesten. I forbindelse med prisoverrækkelsen udtalte Klaus Höckner: ”RoboBraille gør undervisningsmaterialer tilgængelige i alternative formater uanset hvor og hvornår det er nødvendigt, og bidrager dermed til at nedbryde barrierer og til at alle kan få en uddannelse.”

RoboBraille er en automatiseret tjeneste, som kan konvertere dokumenter til alternative formater, herunder til lydbøger, digitalt stortryk, punktskrift og  e-bøger. Tjenesten kan også anvendes til at konvertere ellers utilgængelige dokumenter til mere tilgængelige formater. RoboBraille er gratis at anvende personligt, individuelt brug.  Universiteter og andre institutionelle brugere kan få adgang til tjenesten via en mindre brugsafgift.

Der er mere information om The Zero Project og dette års konference på http://zeroproject.org.  Yderligere information om RoboBraille findes på http://www.robobraille.org