Pædagog i vikariat til Egehuset, Synscenter Refsnæs

Er du en pædagog, der sætter nærvær, trivsel og udvikling i højsædet, så se her!

Egehuset (Servicelovens § 66 og § 107), Synscenter Refsnæs søger pr. 01.07.17 en pædagog på 30 timer pr. uge i et barselsvikariat – forventeligt til 01.07.18

Egehuset er et botilbud på Synscenter Refsnæs, hvor der pt. bor seks børn/unge i alderen 11-19 år, med synsnedsættelse samt varige massive, multiple funktionsnedsættelser, som f.eks. spasticitet, epilepsi, forsinket psykomotorisk udvikling, diabetes og ADHD. Alle børn/unge på Egehuset har brug for hjælp til alle daglige gøremål, såsom personlig hygiejne, spisning, tøjvask osv.

Børnene/de unge har lyst til og brug for, at have et aktivt fritidsliv, med gåture, cykelture, ture i vores egen svømmehal og motionsrum. Alle børnene/de unge har ligeledes brug for en daglig struktur og faste rutiner, for at have de bedste forudsætninger for udvikling og trivsel.

På Egehuset er vi en personalegruppe på 18 fastansatte pædagoger, pædagogisk assistenter, medhjælpere, serviceassistent og afdelingsleder. Dertil kommer vores pædagogstuderende, PA-elever samt vores vikarer.

Vi har fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi er vant til at tale om tingene. Vi stiller gerne undrende og konstruktive spørgsmål til hinanden, med det formål at højne udvikling og samarbejde. Vi vægter højt, at vi i hverdagen kan grine sammen.

Vi modtager sagssupervision i forbindelse med vores personalemøder. Vi arbejder på alle tider af døgnet hele året rundt. Vi har vågen nattevagt, og på en 4 ugers arbejdsplan vil du skulle regne med, at have 1-2 nattevagter.

Arbejdsopgaver for vores kommende kollega

  • Varetagelse af primær-funktionen for en af de unge mennesker, herunder forældre kontakt
  • Arbejde målrettet med handleplaner, mål og delmål, samt dokumentation af dette, i det daglige arbejde
  • Varetage alle opgaver indenfor omsorg, pleje, aktiviteter, medicingivning m.m. omkring den enkelte
  • Ledsage de unge til lægelige undersøgelser m.m.
  • Tværfagligt samarbejde med sagsbehandlere, lærer, sygeplejersker, ergoterapeut, læger m.m.
  • Aktiv deltagelse i personalemøder, relevante konferencer og lign.

Vi søger en pædagog der

  • Brænder for det specialpædagogiske felt og begejstres af de små fremskridt og signaler
  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Har kørekort – så du kan køre børnene/de unge til aktiviteter, lægelige undersøgelser m.m.
  • Er dygtig til skriftlig dokumentation og kommunikation
  • Har gode relationelle evner

Vi tilbyder

  • En høj grad af tværfaglighed og en bred samarbejdsflade, bl.a. interne og eksterne terapeuter
  • En personalegruppe med høj specialfaglighed, humor og positiv tilgang
  • Indflydelse i planlægning af aktiviteter og egen vagtplan
  • Motionsrum, massagestol og svømmehal til fri afbenyttelse for personalet, når aktiviteterne er ledige.

Samtaler

24.05.17

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist

21.05.17

Ansættelse

01.07.17

Søg stillingen her http://www.regionsjaelland.dk/JobOgKarriere/Sider/JobSide.aspx?nr=9072

Kontaktpersoner:

Navn: Tine Thorndal Poulsen Email: tipo@remove-this.regionsjaelland.dk mobil: 24 67 76 98

Navn: Susanne Tina Johansen Email: sutj@remove-this.regionsjaelland.dk telefon: 59 57 01 32, mobil: 30 45 95 63

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det landsdækkende specialtilbud til børn, unge og voksne, der er blinde eller har synsnedsættelse. Alle børn og unge, der er opført i Synsregistret, kan gøre brug af vores tilbud.

Synscenter Refsnæs tilbyder: Synsprofessionel rådgivning og vejledning på Synscenter Refsnæs og skræddersyede tilbud lokalt i samarbejde med kommuner og kommunikationscentre med henblik på at understøtte inklusion. Undervisning efter folkeskoleloven med mulighed for boophold.

Tilgængelige undervisningsmaterialer, der er tilrettelagt for blinde og svagsynede i vuggestuer, børnehaver og skoler. Udvikling af og rådgivning om inklusionsteknologi.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn